mandag den 30. april 2018

Reklamer og Det Tabte Paradis

Det tabte paradis og reklamers forførelse

I sit berømte episke digt genfortæller John Milton beretningen “Om menneskets første ulydighed og frugten / Om det forbudte træ.” Det er en dramatisk skildring af den oprindelige synd, og Satan spiller hovedrollen. I forklædning af en fristende slange overtaler den faldne engel Eva - og gennem hende Adam - til at forkaste Gud. Resten er som man siger - Frelsens Historie
Billedresultat for john milton paradise lost
Mens vi hylder John Miltons 409. fødselsdag så har Paradise Lost stadig meget at fortælle os i dag - især når det drejer som om vor forbrugerkultur. Den måde Milton skildrer Satans fristelse af Eva lyder nøjagtig som reklamerne på TV. I digterens smukke gengivelse af bedraget benytter Løgnens Fader det sprogbrug og den logik som annoncører stadig benytter når de skal sælge os shampoo og øl.
Som i så mange gode reklamer begynder Satan med smiger. Samtidig med han baner sig vej ind i skabningens kvinde priser han hendes “himmelske skønhed” og siger hun “beundres overalt.” Derpå kommer han med en antydning om polygami beklagende at kun “en mand” - Adam - har det privilegium at se Evas skønhed. Slangen spørger, “Hvem ser Eder?” Eva burde, foreslår Satan, “beundres og betjenes/ af engle i hobetal.”
Lige som i reklamer indledes smigeren (“Du er populær!” “Du har et fantastisk hår!”) med antydningen af at du kunne være smukkere end du er nu, Det gælder om at få mennesker til at føle sig godt tilpas, ikke for godt, for de har jo brug for dit produkt. “Du er populær, så sørg for at vedblive med det ved at drikke den rigtige øl.” “Du har fantastisk hår, men ved at benytte vor shampoo bliver du endnu mere fantastisk.”
Oveni i denne smiger kommer Satan også med en mere destruktiv appel - misundelsens appel. Jovist holder vi alle af at være attraktive, men Satan går et skridt videre ved at foreslå at Eva spiser frugten, og så vil hun blive misundt af andre. Satan hævder at han selv har spist frugten og begynder så at beskrive, hvordan de andre dyr ønskede de var som han: “Alle disse skabninger der så det, længtes, og misundelige stod de der, men kunne ikke nå.” Det er den reklame, hvor en kvinde er iført en diamantring eller et par særligt smukke højhælede sko, og alle de andre kvinder stirrer måbende på hende. Det er patetisk, men ønsker vi ikke alle at være den person med de høje hæle eller diamantringen? Reklamerne spiller på vore inderste usikkerheder og vore mest grundlæggende begær.
Satan gemte sit bedste bedrag til sidst. Han påstod at Eva kunne blive mere end et menneske - ville blive en gudinde - ved at spise frugten. Eva vil komme til at være mere end hun er nu, “For hvad er guder,” spørger han, “som mennesket ikke kan blive/ som de der nyder gudgiven føde?”
Når alt kommer til alt er det så ikke det reklamer sådant set lover? At med den rette bank, den rette cognac, den rette frisure, eller hæmoride crem, vil vi undslippe smerterne og plagerne, alt det der begrænser os i vor dødelige skrøbelighed. I sidste ende lider vi alle og dør. Det er det vi stiller op med den kendsgerning, ikke hvad vi køber, der vil skabe vor lykke som menneske - og for Milton vor evige skæbne,
Satan sælger Eva et godt tilbud, og hun griber det villigt og køber det:

           ... her rash hand in evil hour
Forth reaching to the fruit, she plucked, she ate:
Earth felt the wound, and Nature from her seat
Sighing through all her works gave signs of woe,
That all was lost.
Eva har i den grad købt Satans budskab og hun vælger villigt at spise den forbudte frugt.
Milton formidler os den giftige overtalelse i Satans reklame overfor Eva og får os til at tænke os om en ekstra gang om de ønsker vi giver rum for. Den kendsgerning at Satans reklame fører til universel menneskelig smerte - mord, sygdom, naturkatastrofe og krig - burde også få os til ganske seriøst at genoverveje hvilke stemmer vi lader komme ind i vore hjem og ind i vore sjæle.
Lad ikke vort begær, vore ønsker blive formet eller fordrejet af virksomheder der søger profit for dem selv. Lad os moderere vort forbrug. Lad os opdyrke følelse reklame-blokeringer. Lad os sætte reklamerne på mute. Bedst af alt sluk for TV og læs Paradise Lost.
Kelly Scott Franklin is a writer and assistant professor of English at Hillsdale College.

onsdag den 25. april 2018

Europa igen besat uden at gøre modstand

Den nye besættelse af Europa

Hvordan havnede vi dog der sådan helt præcist?
The United States har kæmpet i Afghanistan og Irak (jo, vi har stadig tropper der) i plus 15 år. Disse tropper er pålagt flere ‘indsatsregler’ (såkaldte rules of engagement) end du kan ryste en pind ( i det mindste var det sådan under Obama, måske er det lettet en anelse).
Af en eller anden grund ser det ud til at de venstreorienterede i Hollywood holder af, eller lader som om, de holder af  “the Greatest Generation.” Men hvis du ser enten de fremragende miniserier Band of Brothers og The Pacific, vil du erfare, efter dagens standarder, som de venstreorienterede bedømmer al historie og historiske personer efter - se nedværdigelsen af Confederate monumenter i Syden, og de fortsatte forsøg på at nedværdige the Founding Fathers, hvoraf mange, trods alt, var slaveejere - så ville de fleste karakterer i de TV-serier i  dag blive retsforfulgt og dømt som krigsforbrydere ved en eller anden absurd “international domstol” muligvis i Haag.
I
Faktisk ville FDR og hans efterfølger Harry Truman, igen efter venstrefløjens normer i dag, blive stemplet som de største krigsforbrydere i historien, lige ved siden af Hitler - FDR for hans kampagne med “total krig” der omfattede bombninger  af mange tyske byer og brandbombningerne af de fleste japanske byer, herunder angrebet den 12-13 marts af Tokyo, der slog over 100000 mennesker ihjel, de fleste civile, og så naturligvis Truman der igangsatte Helvede på Jorden, ved ikke een gang, men hele to, at tillade at atombomber blev kastet over Japan.
Det ironiske opstår ved den kendsgerning at havde FDR og Truman udkæmpet 2. Verdenskrig på den måde de nuværende ledere er tvunget til at kæmpe moderne krige, så ville den såkaldte International Criminal Court ikke være blevet etableret i Haag, Nederlandene, for hollænderne ville stadig være under nazisternes besættelse og  ikke have chance for at sone for deres samarbejde med nazisterne da de sendte næsten hver eneste hollandsk jøde til koncentrationslejrene. Flere end 20000 hollændere sluttede sig til Waffen SS. Er der noget i vandet i det land?.
For at vise hvor meget situationen har ændret sig i de sidste 70 år, så er Europa, især Vesteuropa i dag under fjendtlig besættelse igen. Dog har landene ikke affyret et eneste skud til deres forsvar (OK tingene har ikke ændret sig så meget i Frankrig). Ikke kun har Europa kapituleret til deres nye erobrer, men mange lande har gjort det ulovligt endog at kritisere fjenden eller påpege hvem det er.
Og hvem kan mon denne nye fjende være? Militant Islam, muslimske terrorister kald dem hvad du vil - blot du ikke kalder dem det i Vesteuropa, fordi så vil du sandsynligvis blive anholdt.
De er direkte og frække i deres intentioner, de marcherer ned af de brede boulevarder i Europas hovedstæder under politibeskyttelse, bærende skilte og bannere der siger “Slå dem ihjel som krænker Islam” “Islam vil dominere verden,” og “Vær forberedt på det ægte Holocaust.”  
Og de mener det, helt bogstaveligt. Bevist ved de hyppige nedslagtninger af uskyldige mennesker rundt om i verden hver eneste dag.
Og til Jer apologeter og moralens fortalere og vogtere, disse handlinger er ikke tilfældig vold ved galninge eller på anden vis mentalt forstyrrede individer, dette er en godt organiseret verdensomspændende kampagne med ti millioner af følgere, hvoraf millioner ikke kun støtter oprettelsen af et verdensomspændende Kalifat og indførelse af Sharia lovgivning på os alle, men de er også villige til at dræbe og dø for at det skal ske.
Ganske interessant - samtidig med at jihadisternes marcher og opfordringer til halshugninger og død accepteres som udtryk for ytringsfrihed så bliver de mod demonstrerende der beder om strammere lovgivning altid benævnt nazister. 
Mit spørgsmål er: Hvad i al verden skete der mellem 2. Verdenskrig og så nu?  

lørdag den 21. april 2018

Udskidt - fuglelort kvalte øen

Udskidt



Nauru er det tredjemindste land i verden målt på landets størrelse efter Vatikanet og Monaco. Befolkningstallet er det næstmindste, lige efter Vatikanet. Det befinder sig i Mikronesien (se kortet) man kan meget let overse det. Øen er også meget mindre - end mange andre suveræne øer. Men de fleste andre øer har aldrig haft den fugle guano(gødning) som Nauru engang har haft.


Jo, guano. Eller i almindelig tale - fuglelort.


Landbrugersamfund ønsker at maksimere planteafgrøderne, og lige siden midt i 1800 har en aldeles udmærket måde været at komme gødning på jorden. Gødning indeholder, blandt andet - fosfor. Frit tilgængeligt fosfor findes ikke noget sted på planeten fordi fosfor hurtigt reagerer med andre stoffer og er derfor svært at udvinde. Men den kan udvindes af fosforholdig klippe. Nauru havde i rigtig lang tid en fosforholdig klippe, et biprodukt ved at gennem årtusinder har havfugle benyttet det som lokum på deres trækruter over Stillehavet.


Dette gjorde Nauru meget, meget rig. Da det opnåede uafhængighed fra United Kingdom koalitionen bestående af Australien, New Zealand og United Kingdom i 1968, udnyttede beboerne på Nauru allerede fosfaten gennem stripmining, og solgte det over hele verden.


Ikke overraskende, når man tager de få indbyggeres antal i betragtning, var de i stand til at prale af den højeste indkomst per indbygger i nogen nation i verden. Dette gjaldt gennem 1970’erne og ind i 1980’erne, men det holdt dog hurtigt op - mildest talt - da den meget let tilgængelige fosfatholdige klippe svandt ind med tilbageværende kalkstenssøjler der nu stod tilbage.


Uden andre naturressourcer og faktisk uden nogen turisme -  øen er svær at komme til og består af klippe - forsøgte regeringen at oprette en fond fra indtægterne af handlen med fosfor. Men dårlige investeringer fik fonden til at gå i opløsning ifølge  Asian Development Bank. Fonden havde i 1991 cirka 1,3 milliard australske dollars, men i 2002 var den skrumpet med 90% til cirka 138 millioner australske dollars.


Det skulle blive meget værre. Uden nogen åbenbar indkomstkilde, blev Nauru en mellemstation for kriminelle ifølge Bloomberg. Landet var et vigtigt sted for hvidvaskning af penge fra den russiske mafia tidligt i det 21. århundrede.


Efter betragtelige internationale sanktioner fik Nauru stoppet strømmen af ulovlige midler gennem deres banker cirka 2007. Siden da har man kæmpet for at finde metoder til at få varer (der næsten alle må importeres) og tjenesteydelser til befolkningen.


Et australsk detentionscenter for tilbageholdte flygtninge fandtes på øen  fra 2001, men blev lukket ned i 2007 af australierne. (Måske genåbnes det snart). Nationalbanken er insolvent og regeringen - der ikke modtager indkomstskatter - har det vanskeligt med at give ydelser til befolkningen.


Kun gennem øens status som medlem af FN (uden stemmeret) har nationen været i stand til at kunne låne, og dermed med nød og næppe klare sig. I 2002 besluttede regeringen på Nauru at anerkende Kina (frem for Taiwan), i bytte for rundt regnet 130 millioner dollars - for blot at ændre holdning igen og anerkende Taiwan (og beholde pengene)


I 2008 anerkendte ønationen et par selverklærede republikker der forsøgte at bryde ud af det tidligere Sovjet (og nu landet) Georgien, som Rusland godkendte, og efterfølgende sendte 50 millioner dollars i hjælp. Disse midler, plus hjælp fra Australien har været det eneste der har holdt Nauru borte fra dyb fattigdom.


Det er langtfra nok. Naurus fremtid ser ikke godt ud, og er måske helt håbløs. Der omtales af 97% af mændene og 93% af kvinderne lider af fedme, og cirka 50% har sukkersyge. CIA World Factbook rapporterer at 90% af nauruanerne er uden beskæftigesle, og Economist bemærker at af den lille procentdel der er beskæftiget er 96% på regeringens lønliste.


Bonus fakta: En af de rigtig slemme investeringer som Naurus trust fond foretog var i en musical med titlen "Leonardo the Musical: A Portrait of Love." Musicalen blev sat op, og havde debut i London den 3. juni 1993, men blev taget af igen den 10. juli. Den var så elendig, at som det fortælles, på åbningsaftenen forlod næsten halvdelen af publikum forestillingen før tid.

onsdag den 18. april 2018

Global opvarmning kræver et offer

'Global opvarming’ kræver et offer

Jeg holdt mig noget tilbage med at kommentere selvmordet der er en protest med global opvarmning ved den “berømte bøsserettighedsforkæmper” David Buckel fordi, helt ærligt så var min første reaktion en upassende smilen over det som må anses som en menneskelig tragedie.  Hvad var CO2 fodaftrykket ved at overhælde sig selv med brandbare væsker og derved frigive i atmosfæren al den CO2 der er bundet i et liv med base i kulstof? var den første tanke der faldt mig ind. Men han er trods alt et menneske, derfor holdt jeg mig tilbage med forhånelse.
Efter nogle overvejelser opfatter jeg dette som en slags græsk tragedie, med baggrund i skæbnesvanger menneskelig fejlbedømmelse.  The New York Daily News fortalte:
De forkullede rester af David Buckel, 60 år, blev opdaget lige før solopgang da brandmænd reagerede på en brand kl. 6:40 i den sydvestlige del af den blomstrende Brooklyn Park..
"Jeg er David Buckel og har netop begået selvmord som en protest,” står der i en håndskrevet selvmordsbrev der lå tæt på den sortsvedne cirkel af brændt græs. “Jeg undskylder for det besvær jeg dermed har givet.”
Et andet, længere brev - efterladt i en konvolut mærket “Til politiet - skriver Buckel han havde overhældt sig med “fossile væsker” før han satte ild til som et billede på ødelæggelsen af planeten.
"Min tidlige død ved fossile væsler afspejler det vi er ved at gøre ved os selv,” skrev han. “En livslang indsats kan måske bedst bevares ved at give et liv....., Ærværdige indsatser i livet indbyder til ærværdigt offer i døden. “Jeg håber det er en ærværdig død kan tjene andre.
I en email til the New York Times sendt få minutter før hans selvmord forklarede han yderligere:
"Forurening hærger vor planet gør det umuligt med ikke bæredygtighed i luften, vandet og vejret,” skrev han i en email til The Times. “De fleste mennesker på planeten indånder usund luft, forurenet af fossile brændsler, og mange dør en for tidlig død som følge heraf - min tidlige død ved fossile brandbare væsker afspejler hvad vi gør med os selv.”
I hans note, der blev modtaget af The Times kl. 5:35 diskuterede hr. Buckel vanskelighederne ved at gøre verden bedre hos de som har gjort sig  ihærdige indsatser med det formål..
Privilegier, nævner han, er opnået på bekostning af andres lidelser. .
"Mange der fører et liv for at hjælpe andre indser ofte at de ikke kan ændre det der er årsag til at der er behov for hjælp,” skrev hr. Buckel, og føjer til at donationer til organisationer ikke var nok.
Han bemærker at han var privilegeret med “godt helbred til det allersidste,” og at han ønskede hans død skulle føre til en forstærket indsats. “Ærværdigt formål med livet inviterer til ærværdigt formål i døden,” skrev han.
Politiet siger at hr. Buckel blev erklæret døde kl. 6:.30 i det som siges at være et selvmord.
Buckel var ingen taber uden fremtidsudsigter. Han var en person der i sandhed var medvirkende til at ændre amerikansk lov og den offentlige mening vedrørende ægteskab:
Mr. Buckel var toneangivende advokat i Brandon v. County of Richardson, i den sag blev en sheriff i Nebraska fundet medvirkende til at have svigtet i at beskytte Brendan Teena, en transkønnet mand, der blev myrdet i Falls City, Nebraska. Hillary Swank vandt en Academy Award for at portrættere Mr. Teena i filmen fra 1990 "Boys Don't Cry."
Da han var ægteskabs projektleder og seniorrådgiver ved Lambda Legal, en national organisation der kæmper for borgerrettigheder til lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede var Mr. Buckel strategen bag skelsættende sager om ægteskabe mellem personer af samme køn i New Jersey og Iowa.
Lambda Legal roste Mr. Bucket for at holde fokus på organiseringen af rettigheder for lesbiske, bøsser og transkønnet ungdom. En af sagerne Mr. Buckel stod i spidsen for, Nabozny v. Podlesny, var første gang en forbundsdomstol bestemte at skoler har pligt til at forhindre mobning af studerende der er bøsser, sagde Camilla Taylor, ordførende juridisk  Lambda Legal.
Mr. Buckel rådgav også i Lambda Legal's landsomfattende arbejde for at tillade at bøsser kunne blive gift.  I en anden sag han har ført afgjorde the New Jersey Supreme Court  at par af samme køn og deres børn blev skadet fordi de blev ekskluderet fra de rettigheder der ydes gennem ægteskab. Da Mr. Buckel foreslog at lægge sag an vedørende bøsseægteskab i Iowa i 2005, var det kun lovligt i Massachusetts.
Der fortælles at her for nylig vendte Buckel “sin opmærksomhed” mod de apokalyptiske forudsigelser om klimakatastrofen, som han antog med hud og hår, formodentlig baseret på de falske videnskabelige hypoteser fremført af bondefangerne der igen måtte “justere” de ægte data for at gøre deres hypoteser blot en anelse mere troværdige. Fupmagerne ved udmærket at menneskesindet er sårbart for forudsigelser om apokalypsen, og at det at skabe, opmuntre til panik, er en storartet måde at skaffe sig penge.
Buckel blev opslugt af panikken og var, fordi han havde vundet over sine modstandere i sagerne om ægteskab og transkønnetheds overbevist om at han havde en mission med at frelse menneskeheden, hvilket kunne ske ved en dramatisk selvafbrænding. The Daily News fastslår at han sammenlignede sig selv med de tibetanske munke der “satte ild til sig selv i protest mod Kinas okkupation af deres land. Måske var han som 60 årig for ung til at erindre en meget mere udbredt række af selvafbrændinger udført af buddhistiske munke i Sydvietnam i 1960’erne i protest mod at U.S. støttede Diem regimet, der var katolsk ledet.  
Journalist Malcolm Browne's photograph of Quảng Đức during his self-immolation; a similar photograph won the 1963 World Press Photo of the Year.  Via Wikipedia.
Journalisten Malcolm Browne's foto af Quảng Đức under hans selvafbrænding vandt et pris i 1963 som World Press Photo of the Year. ifølge Wikipedia
Men Buckel glemte at vente på at kameraerne kunne fortælle om hans selvmord. Hans tidligere værktøj havde været ord, og det fungerede udmærket på jurascenen. Men for at få den offentlige mening til at skifte der kræves i den grad billeder. De vidt udbredte billeder af selvmordsmunkeen var med til at tvinge Diem regimet til at gå af fordi U.S. støtten svandt ind - hvilket igen førte til et kup.
Jeg er virkelig meget ked af det på vegne af Bucket, hans venner og familie. Han er offer for bondefangere der skræmte ham og utallige skolebørn - ud i den rene panik. Bedragerne vedbliver med at benytte private jetfly og bo i overdådige boliger, som mennesker der virkelig tror at ‘Enden’ er nær burde afsky. 
Buckels død er tragisk, men i bund og grund også særdeles dum, og er med til at bevise, endnu engang, at kloge personer, når de beskæftiger sig med områder der ikke er i deres ekspertsfære virkelig kan være spadedumme, fordi de ikke besidder ydmyghed. De Gamle Grækere kaldte det “Hubris.”

mandag den 16. april 2018

Skat på skæg er oplagt i dag

 Skat på skæg


Peter den Store var zar i Rusland fra 1682 til sin død i 1725. I løbet af den periode undergik Europa det som kendes som Oplysningstiden, kendetegnet ved at videnskaben, kulturen, filosofi og logik fik fremdrift og gode kår.

Rusland befandt sig langt mere i Middelalderen end Europa som et hele på den tid og Peter ønskede at få sit folk videre i retning af flere reformer som Europa oplevede. Han gik ind for europæisk klædedragt, skabte landets første flåde, lod nationen gå bort fra den Julianske kalender (altså skifte fra nytår i september til januar) og forsøgte at få afsluttet Ruslands kultur med arrangerede ægteskaber (idet han mente det gav par der ikke trivedes, og derfor var årsag til den stadig mere vold i hjemmene).

Og så beskattede han skægvækst.

Peter anså ansigtshår - især lange skæg - som en reminiscens fra oldtidens Rusland. Sent i 16. tallet tidligt 17 tallet beordrede Peter at de militære officerer skulle barbere sig, idet han ønskede de skulle efterligne det som han anså som Vestens mere forfinede kultur. I 1705 kom den lov til at gælde de fleste mænd, fra den russiske adel (kendt som Boyarder) ned til den fattigste bonde. Gejstligheden var undtaget.

Især Boyarderne tog ikke godt imod denne nye ordre, og Peter fandt en middelvej ved at de så¨måtte efterligne Storbritanniens Kong Henrik d. 8. fra midt det 15. århundrede. Peter fik indført en progressiv skægskat, hvor prisen varierede baseret på samfundsklasse og beskæftigelse hos den skægprydede. Betal - og du kan beholde dit skæg, ellers bliv glatbarberet.

Skattebetalerne fik så lov at beholde deres hår, og fik også en mønt, som på billedet, som bevis på at de havde betalt deres skat. Ordene på mønten er “skægskatten er blevet betalt.” mens der på bagsiden er “skæg er en unødvendig byrde,” med henvisning til de som ikke havde betalt og havde deres skæg. Medlemmer af Boyarderne fik mønter af sølv, mens proletariatet fik mønter af kobber. Det skyldtes at skatten for proletariatet var lavere.


Skatten på skæg viste sig på lignende vis upopulær, og satte gang i et borgeroprrør samtdig med den ikke gav særlig meget i skatteindtægt. Skatten holdt ikke i hele Peters regeringstid. Imidlertid var målene med denne reform lykkedes - sammen med de andre. Som Peter den Stores Wikipedia side bemærker, zaren fik stor succes med at modernisere Ruslands kultur


Bonus fakta: Abraham Lincoln skildres så at sige altid med skæg, hvilket giver god mening for under hans fire år som præsident havde han et sådant.

Men han fik først skæg fra oktober 1860 da han var under kampagnetur i håbet om at vinde valget til Det Hvide Hus. Billedet på WIkipedia's side der omtaler valget i 1860 sviser Lincoln som glatbarberet. Hvad fik så den 51 årige præsidentkandidat til at lade skægget gro, blot nogle uger før valgdagen? I dette tilfælde var det et brev fra en pige på 11 år, ses her, der vurderede, “alle damerne holder af whiskers og de ville bede deres ægtemænd stemme på Dem og så ville De blive præsident.” Lincoln var åbenbart enig.  

fredag den 13. april 2018

Nu er det Gandhi der skal ned med nakken

Nu er det Gandhi der skal ned med nakken!

Det var en af de mest berømte og største kampe i boksningens historie. Samtidig gav den os en af de bedste talemåder nogensinde: “Down goes Frazier! Down goes Frazier” som en chokeret Howard Cosell kommenterede det han så.
Lidt ligesom talemåden “I did not have sexual relations with that woman,” blev det den mest berømte frase i nyere U.S. historie.
Vi har betragtet nogle ganske bizarre ting på det seneste. Det begyndte med Confederate officerer. Så gik man efter Christoffer Columbus. Så fortalte de os at George Washington og Thomas Jefferson var slaveejere. Alt sammen i en massiv krænkelseskampagne og angreb på historien. Man opdeler de deltagende i to grupper: Den hvide mand der altid er ond, og så de andre der er fattige ofre for al den “hvidhed,” “hvid overherredømme” og så meget andet. 
Derfor var det kun et spørgsmål om tid før man gik efter Mahatma Gandhi- Jovist, han var ikke hvid, men mon ikke han har krænket en eller anden. Billedresultat for gandhi
Over på Carleton University er de Sociale Retfærdigheds Krigere nu efter Gandhi 
.
Beskyldningerne er mangfoldige: Gandhi sov nøgen ved siden at unge kvinder for at afprøve sin seksuelle tilbageholdenhed: Han arbejdede for at forhindre at den ‘urørlige kaste’ skulle anerkendes som en politisk gruppe. Han omtalte regelmæssigt sorte afrikanere med øgenavnet ‘kaffir og krævede at inderne i Sydafrika ikke skulle sættes i samme klasse som de indfødte sorte.
Til det har jeg blot at sige: Vil der være nogen statuer tilbage?
Selvfølgelig er løsningen på dette og så meget andet at universiteterne forklarer disse Social Retfærdigheds Krigere at de skal holde mund, og så lige lave deres hjemmearbejde først.
Det er dog stærkt uheldigt at lederskab på disse skoler er en mangelvare - i alvorlig grad nu om stunder. Det ser ud til at det er de bindegale der leder institutionerne.
PS: You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

onsdag den 11. april 2018

Alkohol og kaffe skabte civilisationen

Hvordan alkohol og kaffe skabte civilisation



Mennesker har i lang tid været afhængige af alkohol og koffein. Men disse to stoffer - der kan være dødbringende ved overforbrug - har gjort en blomstrende civilisations fødsel mulig.  


Chelsea Follett, chefredaktør for HumanProgress.org, et projekt under CATO Institute, forklarede udførligt hvordan “alkohol og koffein skabte civilisationen,” og det gjorde hun i en frisk USA today klumme.


"Naturen skabte disse stoffer for at slå skabninger ihjel der er meget mindre end os - planter udvikler koffein til at forgifte aggressive insekter, og gærceller producerer etanol forl at ødelægge skadelige mikrober.”


Alkohol er velkendt (berygtet)  for at være giftig - trods alt slår det cirka 3,3 millioner mennesker ihjel hvert år, er årsagen til 5,9% af alle dødsfald, og blandt mennesker i alderen 20-39 er procenten helt oppe på 25  ifølge WHO. Men forskningen lader også formode at alkohol kan have været med til at skabe civilisationen.


Som Follett bemærkede gav det at drikke alkohol sandsynligvis de første mennesker bedre mulighed for at overleve. “Før vi på ordentlig vis kunne rense vand eller tilberede fødevarer var risikoen for at indtage skadelige mikrober så stor, at de antiseptiske egenskaber ved alkohol gjorde det langt sikrere at drikke dette end de ikke alkoholiske drikke - og det trods alkoholens risici,” skrev hun.


Robert Dudley, professor i biologi ved University of California Berkeley, har foreslået at  "hypotesen om den frodrukne abe”, skyldes at nutidens alkoholmisbrug “stammer fra en uoverensstemmelse mellem forhistoriske- og nutidige miljøer.”


Det ældste eksempel på alkohol stammer fra palme vin, og kan gå så langt tilbage som til år 16,000 B.C. En alkoholisk drik i Chile fremstillet af vilde kartofler kan måske spores til til år 13,000 B.C. Rester på lerkar ved en arkæologisk udgravning i Jiahu, Kina, daterer risvinfremstilling til mindst 7,000 B.C., cirka et tusind år efter ris blev en afgrøde dyrket af mennesker.


Forskere har endog argumenteret for at ønsket om en stabil forsyning af alkohol kunne have vøret et motiv for de første der dyrkede landbrug og for en civilisation der ikke var nomadisk.


"Forfinelsen af planter blev tilskyndet ved ønsket om at få større mængder af alkoholiske drikke,” fortalte arkæologen Patrick McGovern National Geographic. Man har længe ment at mennesker der dyrkede hvede gjorde det for at lave brød, og øl blev så et biprodukt - men McGovern argumenterer for at det sandsynligvis var omvendt.


Hvis alkohol var inspirationskildet til landbrug så var det koffein der virkelig satte fart i fremskridtet. Kineserne drak te med koffein så lang tilbage som 3000. B.C., men opdagelsen af koffein kan dateres så langt tilbage som det 15. århundredes Yemen. Handel med den arabiske verden forvandlede europæisk kultur - koffein i kaffe, en stimulans, erstattede alkohol som det opkvikkende fremfor det sløvende.


"Effekten af introduktionen af kaffe i Europa i løbet af det 17. århundrede blev især markant da de mest almindelige drikke på den tid, selv om morgrnen, var svage ‘små øl’ og vin,” skrev Tom Standage i A History of the World in 6 Glasses. "Begge drikke (øl og vin) var mere sikre end end at drikke vand, der sandsynligvis var forurenet ... kaffe ... var et nyt og mere sikkert alternativ til alkoholiske drikke. De som drak kaffe i stedet for alkohol indledte dagen lysvågne og stimulerede fremfor den mere beroligende og lettere berusende virkning hos alkohol, og kviliteten og mængden af deres arbejdsindsats forbedredes.”


"Vesteuropa beyndte at komme ud af en alkoholtåge der havde varet århundreder,” fastslår Standage.


Kaffehuse blev et centrum i Oplysningstiden - Adam Smith skrev Nationernes Velstand godt støttet af koffein fra to fine præ Starbucks virksomheder: Cockspur Street and the Turk's Head.


Thomas Jefferson kaldte koffein "den civiliserede verdens favortidrik." Historikeren Mark Pendergrast fortalte NPR at “den franske revolution og den amerikanske revolution blev planlagt i kaffehusene.”


Skønt tiden med Vestens innovation helt sikkert blev indledt sent i Middelalderen, forstærkede Oplysningstiden og Den Industrielle Revolution, forøgelsen af foretagsomeheden, og de bedre leveforhold til normer man ikke dengang troede mulige. I de seneste hundrede år, har det frie marked og global handel iværksat et fremskridtsniveau man aldrig tidligere har oplevet. Køleskabe, mikrobølger, rindende vand, biler, fly, computere, mobiltelefoner er nogle få eksempler.


Follett sluttede sin artikel med at betone den moderne civilisations goder:


I dag, trods befolkningsvækst, lever færre mennesker i fattigdom end nogen sinde førhend. Mennesker lever længere, er  bedre uddannede, og  mange flere nyder velsignelserne ved liberalt demokrati end for blot ganske få årtier siden.


Verden har stadig problemer - og nogle af den moderne tids fejl ville være ligeså så ubegribelige for de tidligere generation som de moderne fremskridt. Men det kan ikke benægtes at menneskeheden har taget kæmpeskridt fremad, og at både alkohol og koffein har spillet hovedrollerne i civilisationens historie.


Som Follett skrev, "Alkohol gav civilisationen dens begyndelse, og den har helt sikkert hjulpet arterne til at drukne deres elendigheder ved ødelæggende fattigdom i store dele af menneskets historie. Men det var dog koffein der gav os Oplysningstiden og hjalp os til at opnå velstand.”


Så husk at alkohol ikke kun blev et fornøjeligt tidsfordiv - den gjorde menneskeligt fremskridt muligt i det første spring ind i dyrkelsen af jorden. Skål.


Tyler O’Neil


Related Posts with Thumbnails