tirsdag den 25. juli 2017

Er Cuba klar til at okkupere Venezuela?

Er Cuba ved at okkupere Venezuela?



For nogle få dage siden modtog vi denne forbløffende opdatering om situationen i Venezuela. Dette fra mine venner ved Pan Am Post:  
Cuba har en “okkupations” hær i Venezuela, ifølge Secretary General of the Organization of American States Luis Almagro.
Han udtalte sig ved en US Senate høring onsdag den 19. juli hvor han uddybede det længerevarende forhold mellem Venezuela og Cuba.
“Der er lige i øjeblikket cirka 15,000 Cubanere i Venezuela,” sagde han. “Det er som en okkupationshær fra Cuba i Venezuela,” sagde Secretary Almagro under sin vidneforklaring foran US høringsgruppen.
Diplomaten har stærkt har fordømt Maduros diktaturregime i Venezuela sagde: “Hvis vi ikke søger at befri fanger og genskabe magten i Venezuela vil der ikke være en løsning på problemet..... Néstor Reverol, Benavides Torres og General Zavarce er ansvarlige for enhver skudveksling og ethvert dødsfald i Venezuela.” Billedresultat for cubans in venezuela
Maduro og Raul Castro perlevenner
Det er så sandelig noget af en opdatering. Jeg var godt klar over cubánerne i Venezuelas “statsforvaltning” fra politienheder til skatteindkrævere. Jeg var ikke klar over at der var så mange cubanere. Lad os huske at 15000 er stort tal for en lille nation som Cuba. Det står næsten mål med Cubas militære deltagelse i krigen i Afrika.

Mit første spørgsmål var dette: Bekæmper disse cubanske soldater de venezuelanske demonstrerende?

Jeg kender ikke svaret men det ville ikke være en overraskelse om Maduro regimet benytter cubanere i sammenstødet med de lokale. Maduro stoler muligvis ikke på at de venezuelanske soldater vil gøre skade på deres egne borgere. Konfrontationerne er blevet ret så voldsomme på det seneste; som vi kan læse i  
daglige rapporter fra landet.  

Problemstillingen er ret så interessant på grund af beretninger om at Cubanske soldater udfører øvelser i Venezuela som forberedelse på en invasion.    

Kunne US Marines eller Army Rangers konfrontere cubanere i Venezuela, og skulle præsident Trump godkende en ensidig- eller føre an i en regional aktion? Lad os huske at Marines overvandt cubanske soldater da præsident Reagan gav ordre til det i  Grenada i 1983.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/07/are_cubans_occupying_venezuela.html#ixzz4njS7rRJC

søndag den 23. juli 2017

Når politiske tabere mener de har vundet

At tabe er ikke at vinde i politik





Demokraterne bliver ved med at tabe. De to nederlag i Georgias House valget (som Demokraterne forventede at vinde) og i South Carolina House valget (som Republikanerne forventede at vinde, men næsten tabte) skal lægges til Demokraternes nederlag i Montana og Kansas tidligere på året.


Selvom Republikanerne måske kun har en smule at tilbyde frustrerede og mistroiske amerikanere, så har Demokraterne slet intet. Deres lederskab, hvis man kan kalde det det, er fastlåst med rige hvide plutokrater der har opnået deres rigdom i “offentlighedens tjeneste”i politik og dennes rige muldjord.


Vælgerne i traditionelle Republikanske områder, som de fire nævnte eksempler kan meget vel være noget frustrerede, men de forstår at nederlag til en Republikansk kandidat i et traditionelt Republikansk område ville blive anset som en forkastelse af præsident Trump. Derfor går de hen for at stemme og de stemmer for det parti Trump har valgt som sit.


Det besynderlige er at Demokraterne hvis lyst til magt aldrig har været større, helt bogstaveligt er ude af stand til at tilbyde noget udover nederdrægtig feminisme, hyleri om racisme udslidte socialistiske millionærer som multimillionæren Hillary, job smadrende miljøekstremisme, patetiske klager over “religiøs ekstremisme” der sådan set betyder fredelige og næstekærlige kristen og aldrig, aldrig ondsindede muslimer, og andre forfejlede og hadfyldte politikker.
Billedresultat for losing is not winning cartoon


Disse Demokrater er enige med Hillary om at en fjerdedel af nationen den fjerdedel naturligvis som udfører det ægte arbejde - er “ynkværdige” og enige med Pelosi om at desperate folk uden arbejde kan “skrive bøger” og deslignende.


Situationen for Demokraterne er ved at blive værre - meget værre. Bernie Sanders, tåben der synes at hade kristendommen, der foragter Israel der opfordrer til kristendommens død, og hans besynderlige proselytter, når de ikke forsøger at myrde Republikanere fra Huset, er ved at overtage Det Demokratiske Parits statsorganisationer en efter en.


Det kommer til at betyde at i 2020 og måske 2018 vil mange stats Demokratiske organisationer være under ledelse af folk der mener at Sovjetunionens fald var en tragedie, og det vort land virkelig har brug for er mere ateisme og mere socialisme og mere statsstyre.


Spørg Demokrater der kan huske 1972 hvad det betyder i nationale valg. De mest kugleskøre, radikale fantasifulde Demokrater overtog partiet det år, Disse uregerlige tosser forsinkede McGoverns dybfølte accepttale “Come Home, America!” fordi de i sidste øjeblik insisterede på at få Mickey Mouses navn med i nomineringen, (McGoverns vicepræsidentkandidat Eagelton) og i det store og hele fordi de opførte sig som var de indsatte til psykiatrisk behandling.
 


The AFL-CIO, nægtede at støtte den Demokratisk nominerede. Selv en præsident så upopulær som Richard Nixon kunne da vinde 49 stater. Havde Nixon haft mere fokus på at få valgt Reoublikanske senatorer end at pleje sit flertal som præsident da ville Demokraterne have tabt kontrollen over Senatet, og havde han fået tilført flere midler til kandidaterne til Huset da kunne Republikanerne måske have fået også Huset. Overmodet hos Nixon reddede Dekmokraterne.


Præsident Trump vil helt sikkert ikke gøre de samme fejl som Nixon i 1972, hvis Demokraterne præsenterer ham for muligheden. Hvis han leder Republikanerne til superflertal, så vil hans indflydelse på Republikanerne i Kongressen, hvor mange medlemmer sidder der på grund af ham, i den grad øges.


The Democratic Party, en junkie for sine egne surrealistiske ideologiske fantasier synes i den grad ude af stand til at ændre sig eller udvikle sig til et politisk parti der faktisk og måske kunne gøre noget godt for republikken - såsom at forsvare kulminearbejderne fra miljøekstremismen eller kræve at vi forsvarer kvinder der undertrykkes af Islam eller at give skolevalg for børn og forældre i de større byer.
Billedresultat for losing is not winning cartoon


Denne form for medfølelse og patriotisk intention ville timed have den gavnlige virkning at det tvang Republikanerne til at blive ansvarlige politikere i stedet for modtager af de goder som Demokraternes stupiditet og galskab har gjort muligt.  


Realiteten er at Demokraterne lige nu ikke synes i stand til at vinde, og de er begyndt at se det at tabe, som da Hillary tabte i 2016 præsidentvalget og Ossoffs nederlag tirsdag som en “sejr” eller endda som “en sejr der blev stjålet.”


Når man taber vinder man altså ikke, uanset hvor meget Demokraterne fantaserer. Det politiske parti der har valgt udelukkende at befinde sig i to snævre kystregioner og nogle få dysfunktionelle byer er ganske enkelt Tabernes Parti.


fredag den 21. juli 2017

Filmen Dunkirk kritiseres for ikke at have nok kvinder og farvede personer med

Filmen Dunkirk kritiseres for ikke at have nok kvinder og farvede personer med

Dunkirk er en fremragende film, men der er altså ikke nok “kvinder” eller “farvede mennesker” med i det ifølge en anmeldelse i USA Today.
Filmen - der på rollelisten har Mark Rylance, Kenneth Branagh, og tidligere sanger i One Direction Harry Styles – har fået 5 stjernede anmeldelser for sin levende, neglebidende beskrivelse af evakueringen af the British Expeditionary Force fra Dunkirk i 1940.

Ikke nok farvede og kvinder i ny film om Dunkerque ifølge avis

Men selvom anmelderen i USA Today’s også roste den så kunne han ikke lade være med at give et lille rap over fingrene over den skamløse mangel på diversitet og lighed:
Inddelingen i tidszoner kan være en anelse irriterende da du må forsøge at finde ud af, hvordan de passer sammen og så den kendsgerning at der kun er et par kvinder med og så det at ingen farvede førende skuespillere er med kan virke forkert.
Jo, det er sandt at hovedrollerne i  Dunkirk’s i sandhed er domineret af hvide europæiske mænd.
Men en mulig grund til dette er netop at Dunkirk var en virkelig historisk begivenhed som instruktøren Christopher Nolan virkelig har gjort sig store anstrengelser for at genskabe så præcist som muligt.
Jovidst ville det have været en ren komisk befrielse om Amy Schumer eller Rebel Wilson – måske dem begge – havde været på rollelisten, som f.eks. to fantastiske krigskirurger der insisterede på at blive hos tropperne mens alle de andre mandlige hovedrolleindehavere var flygtet.
Det ville helt sikkert også have føjet en ny dimension til det hele om James Earl Jones var blevet castet som den barske Royal Naval officer der fra sit pensionistitlværelse blev bedt om en sidste indsats over Den Engelske Kanal, eller om Ice T og Snoop Dog havde fået rollerne som to aldrende rappere der i faldskærm fra en DC3 uddeler marihuann til de desperate tropper, eller om Oprah dukkede op i et Queen Mary udstyr og bød de tilbagevendende tropper velkommen hjem.
Men det ville i sandhed ikke have været historisk autentisk.
Jo denne fyr fra USA Today: han kender virkelig historien, ikke sandt?


onsdag den 19. juli 2017

Mange sexovergreb ved tyske musikfestivaler

Chokerende vold mod politiet ved tysk sommerfestival


CHRIS TOMLINSON

En tysk festival i Schorndorf i Baden-Würtemberg blev i denne weekend rystet af optøjer og et antal seksuelle overgreb udført af mænd med indvandrerbaggrund som beskrevet af politiet.
Lørdag nat arresterede politiet tre 17 årige asylansøgere fra Afghanistan der efterfølgende blev anklaget for seksuelle overgreb mod adskillige kvinder ved festivalen. Aftenen før blev adskillige andre seksuelle overgreb anmeldt, også ved festivalen og på de nærliggende marker med en mand fra Irak identificeret som mistænkt, rapporterer Die Welt.
Søndag var festivalens afslutningsaften og politiet siger at cirka 1000 unge mennesker samlede sig i bycentrum hvor de hærgede og lavede ballade, politiet siger at tæt på 50% af de deltagende kom fra en indvandrerbaggrund.
Postyret indledtes, som det fortælles, efter at nogen havde kastet en glasflaske, men politiet siger de ikke ved hvem der gjorde det. Glasflaske kastet gjorde så at folk kastede med flasker mod Schorndorf Borgen og mod politiet.
Volden holdt ikke inde med flaksekasteriet, og i løbet af natten drog adskillige bandemedlemmer, unge mænd, cirka 30-50 hærgende gennem bycentrum bevæbnet med knive.
Politiets talsmand Ronald Krötz sagde, “volden mod politiet var skræmmende,” og lagde skylden på det store indtag af alkohol. Politiet arresterede en tysk mand men løslod ham kort efter. Myndighederne siger det præcise antal lovbrud stadig er ukendt.
Migrant sex angreb ved tyske festivaler er ikke et nyt fænomen. Sidste år i Bremen var der 24 sager med seksuelle overgreb under en multi-kulturel festival og fem mistænkte i sagen var migranter fra Afghanistan.
Et vidne ved festivalen sagde angrebene var overalt, “Jeg vil sige, at helt sikkert blev flere end halvdelen af de kvinder der deltog i festivalen og stod længst fremme befamlet af disse typer. Helt sikkert mindst 30 kvinder.”
Der var flere seksuelle overgreb adskillige måneder senere ved en festival i Essen. Politiet arresterede rigtig mange mænd med indvandrerbagrund efter vidneforklaringer der beskrev sexovergrebene om de der fandt sted i köln Nytårsaften 2015.
Musik festivaler er også blevet et mål for radikal islamisk terrorisme efter en syrisk asylansøger forsøgte at komme til en festival i juli måned sidste år. Asylansøgeren blev nægtet adgang til festivale i Byern og valgt i stedet at sprænge sig selv i luften nær en restaurant og dermed sårede han et dusin mennesker.


mandag den 17. juli 2017

Kommunismen jog kineserne ud af Cuba, nu er de tilbage

Ingen 'chinos' i Havana's Chinatown



Som så mange andre cuba-amerikanere voksede vi op med beretninger om livet på Cuba før Castro.

Min far var en ung bankmand i 1950’erne og blev med tiden forfremmet til en stor afdeling i Havana. Han arbejdede “downtown”som vi plejede at sige.

En af mine ydlingshistorier var om kineserne på Cuba, og den velkendte “barrio chino” eller frit oversat Chinatown.

Det viser sig der var en ret så vigtig befolkning af kinesiske immigranter i Cuba. De kom for at arbejde i de første 30 år af det 20. århundrede. Som andre bankkunder kom de forbi min fars afdeling for at sætte penge ind og gøre bankforretninger. Nogle af dem sendte endog penge hjem til familierne i Kina. Disse mennesker havde det bedste skudsmål, de arbejdede hårdt og deres ord var lige så værdifuldt som guld, som min far plejede at sige. “Aldrig tabt en centavo hos mine kinesiske kunder.”
.
The Puerta de los Dragones in Havana's Chinatown.

Min far døde i 2015. Han ville virkelig have det ikke så godt med denne beretning om det berømte Chinatown i Havana:
"Barrio chino? End ikke kineserne vil derhen."
I Havana's ‘barrio chino,’ eller Chinatown distrikt er dette ikke en ualmindelig talemåde. En af Latinamerikas ældste Chinatowns er en skygge af sig selv: Paifang Porten af sten og nogle få servitricer i røde cheongsam (eller qipao), er snart det eneste der adskiller bydelen fra resten af Havana.
Alligevel er der en overflod af kinesiske turister og stadig flere kinesiske investorer. Kina er blevet Cubas største eksportmarked, og det land Cuba importerer mest fra.
Yutong busser kører turister og også lokale rundt, og Huawei er hovedleverandøren af landets stadig større internetmuligheder.
Dog mangler hovedstadens barrio chino i den grad den kinesiske diaspora, de fleste flygtede nemlig fra øen efter Fidel Castro nationaliserede forretningslivet i 1959.
Hvorfor er der ingen chinos i Havanas Chinatown? Svaret er ganske enkelt: Kommuismen.
De fleste chios var hårdtarbejdende foretagsomme mennesker der helt bogstaveligt tog til Cuba uden andet end arbejdsvilje som så igen gav dem deres velstand.
Min far fortalte han gik til den kinesiske bydel et par gange om ugen. Han blev tilbudt frokost i en af de mange restauranter der. Der var butikker, lægeklinikker, købmandsbutikker og alle de andre forretninger man ser i en kapitalistisk økonomi.
Cuba's Chinatown?  Los chinos er der ikke mere, men Kina stadig større indflydelse 150 kilometer fra USA er der.  

Hvem skulle have troet det da min far fik sin frokost sammen med sine cubanske kinesiske kunder for mange år siden?

Endnu et i sandhed trist kapitel i den kommunistiske historie.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk), (YouTube) and follow me on Twitter.


http://www.americanthinker.com/blog/2017/07/no_chinos_in_havanas_chinatown.html#ixzz4myhmgEA0

søndag den 16. juli 2017

Spækhuggerens smarte metode til at få fugl på menuen

Frisk fugl - Mums...

Spækhuggere holder meget af fisk. Det er ingen overraskelse - spækhuggere og fisk svømmer jo i de samme vande - så for spækhuggeren er fisk et nemt og belejligt måltid.

Men spækhuggere kan også godt lide fugle - pelikaner, skarver og især måger. Det er jo noget sværere at få has på af naturlige årsager. Undertiden kan en Orca (spækhugger) være heldig og en fugl lander på et opportunt sted. Se her:


Og  af og til er Orca særdeles opfindsom.

I 2005, befandt Michael Noonan, professor i dyreadfærd fra ved Canisius College i Buffalo, New York, i et Marineland i Ontario, Canada. (Marineland, er sådan set et skrækkeligt sted dersom man er et af deres dyr, ifølge The Star.) Noonan var der for at studere, hvordan Orcas kommunikerer - tænk Star Trek, og lagde så mærke til noget helt uventet. En af Orcas blev ved med at kaste sin mad op og dykkede så ned til bassinets bund.  
Men hvalen var ikke syg. Der var heller ikke noget galt med maden den kastede op. Faktisk overhovedet ikke. Fisken var blot udspekuleret - hvilket bevistes ved at fugle dykkede ned for at æde opkastet. Det var lige præcis hensigten med manøvren. Hvalen havde lavet en fælde. Når fuglen landede på overfladen skød hvalen op fra bunden og nappede fuglen. Det var ikke kun et tilfælde da Noonan diskuterede hvad han havde oplevede med avisen USA. Her bemærkedes, at “den samme hval benyttede fælden igen og igen.” Orca havde lært hvordan man ‘fisker’ fugle.  
Noonan gik videre med sit studium og med tiden bemærkede han noget endnu mere interessant. “I løbet af få måneder havde hvalens ‘lillebror’ adopteret denne praksis,” rapporterede the Associated Press. "Med tiden spredtes denne opførsel og og de fem hvaler i Marinesland supplerer nu deres fiksediæt med frisk fugl.”

"Mågemaddingen" (for at benytte Noonan's betegnelse) strategi er ikke unik for disse Orcas. Nogle få år efter Noonans opdagelse så en turist ved Sea World den samme ‘leg’og han filmede det. video. Desværre for hvalen bed fuglene ikke på maddingen - først når de følte sig helt  sikre.

Bonus Fakta:: I 2002, blev Keiko -- dræberhvalen fra filmene  "Free Willy" løsladt fra fangenskab efter man havde investeret cirka 20 millioner dollars for at sikre hans evne til at overleve. Seks uger senere dukkede han op i en norsk fjord ´åbenbart for at finde menneskeligt selskab (men hvem ved hvad en hval tænker). Ifølge KOMO News, var hvalen så fredelig at mange i området kunne kæle med ham og endog svømme med ham. Tilsyneladende smagte ingen af dem af måge.

fredag den 14. juli 2017

Trump har gjort op med Obamas favorisering af muslimske flygtninge

Trump har gjort op med Obamas favorisering af muslimske flygtninge




Som et af vor mest dystre øjeblikke i vor historie, lukkede Obama døren for virkelige flygtninge, de forfulgte kristne i Mellemøsten, men åbnede den til gengæld på vid gab for muslimske indvandrere. Selvom langtfra alt er helt i orden går det langt bedre nu.

Flere kristne flygtninge end muslimske flygtninge har fået lov til at komme til United States i de første måneder under Trump administrationen. Dermed er den tendens at muslimer i stor grad har været langt flere end kristne under Obamas år som præsident, vendt. Det viser en Pew Research Center analyse af data fra U.S. State Department
Fra Donald Trump’s første arbejdsdag i embedet den 21. januar til 30. juni er der ankommet  9,598 kristne flygtninge til USA - sammenlignet med 7,250 Muslimske flygtninge, Kristne udgjorde 50% af alle flygtninge der ankom i denne periode, sammenlignet med 38% der er muslimer. Cirka 11% af disse nyankomne tilhører andre religioner, mens 1% hævder ikke at have noget religiøst tilhørsforhold.  

Den religiøse sammensætning af flygtninge til USA har også ændret sig på månedlig basis. I februar efter Trumps første hele måned i embedet stod muslimer for 50% af de 4580 flygtninge der kom til USA og kristne udgjorde 41%. I juni måned udgjorde de kristne 57% mod muslimer med 31%. Dette står i grel modsætning til året 2016, da et rekordstort antal muslimske flygtninge kom til landet, og muslimer udgjorde en højere andel end kristne - 46% verus 44%.

Imidlertid er skiftet i den religiøse sammensætning af flygtninge siden januar i tråd med en længevarende tendens: I budgetårene 2002 til 2015 var der flere kristne flygtninge end muslimske med 2005, 2006 0g 2016 som undtagelser.

Det er fordi kristne var og er lovlige flygtninge. Skiftet mod flere muslimer var politisk betinget.
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

onsdag den 12. juli 2017

Radiostationen der kun kan buzze

Radiostationen der kun kan buzze

Pskov, Rusland befinder sig nogle og tyve kilometer fra grænsen til Estland og der bor cirka 200000 mennesker der. Det er også hjemsted for en mystisk kortbølgeradiostation, der uforklarligt for de som lytter til den konstant buzzer - og den har sendt siden 1982..
Stationens kaldebogstaver er UVB-76, men blandt radiolyttere er den kendt som Buzzer, efter dens karakteriske lyd og dermed forbundne mysterium. 24 timer i døgnet udsender Buzzer cirka to dusin buzz lyde i minuttet.  (Du kan lytte her, men skru først ned for lyden) I løbet af dets over 30 år lange eksistens er UVB-76 gået fra beeps til buzzes, fra kortere bølger til længere og så forfra, og lejlighedsvis har en russisk speaker gået på, og typisk læst numre højt. Selv Sovjetunionens fald har ikke hindret UVB-76 i at fortsætte.
Formålet med sendingerne er imidlertid ukendt for den brede offentlighed. Den russiske regering nægter ikke kun af afsløre grunden til UVB-76’s oprettelse og fortsatte eksistens, de nægter også at den i det hele taget eksisterer.
Derfor aner vi ikke hvad der sendes, hvorfor der sendes, hvorfor stationen blev flyttet mange hundreder kilometer (oprindeligt lå den i skovene udenfor Moskva) i efteråret 2010 eller hvorfor den holdt op med at sende den 5. juli 2010 - for at komme igang igen den 6. juli.  
Det vi dog “ved” er det rene gætværk. For eksempel har UVB-76 til tider sendt små samtaler der lyder mumlende, og man må derfor formode der er en mikrofon åben i nærheden. Undertiden (ifølge denne Wired artikel) oplæses (vel bevidst sending) lange rækker af tal, navne eller andre ikke meningsfyldte ord. Dette lader formode at UVB-76 kan være en “numbers station” — en formodet mekanisme for at kommunikere via kode, med spioner ude i ‘felten’ - udover at ingen regering til dato har bekræftet at der faktisk eksisterer en numbers station.
Naturligvis, hvis UVB-76 er med spionageformål så gør dens langvarige eksistens den endnu mere forbløffende - dersom det hedengange Sovjetunionen oprettede det, så må den vedligeholdes af dennes politiske efterfølger.
Bonus Fakta: Number Stations (hvis de eksisterer) blev ikke udelukkende benyttet af det tidligere Sovjetunionen. Der er en der ligner i nærheden af Albuquerque, New Mexico, der sender beskeder der totalt varer to minutter, altid syv sekunder efter hel klokkeslæt. Stationens øgenavn er Yosemite Sam efter, tegneseriefiguren med samme navn.Hvorfor? Fordi et uddrag af Yosemite Sam slutter hver sending - han siger “Varmint, I’m a-gonna b-b-b-bloooow yah t’smithereens!” ifølge radiostationen på Wikipedia.. Næsten som med UVB-76 er offentligheden ikke klar over hvorfor stationen eksisterer og hvorfor man dog sender et klassisk tegneserie klip 24 gange om dagen.

.
Related Posts with Thumbnails