Voldtægtsepedimier: Veerne over dødskulturer?
DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN
Da jeg boede i Iran, før Den Islamiske Revolution følte jeg mig aldrig truet på gaderne.
Kvinder fra overklassen foretog deres ærinder i Teheran, iklædt den nyeste Paris mode, herunder miniskørter i 1960’erne.
Universitetsstuderende kvinder i Iran i 70’erne
Udover
at blive klemt i en folkemængde, var udsigterne til at blive voldtaget
lig nul. Kvinder fra underklassen var iklædt Chadors (med ansigtet
synligt) og de klarede at behandle disse generende slør med deres
tænder, samtidig med de ordnede adskillige småbørn og fyldte
indkøbsnettene. Jeg havde ondt af deres mangel på komfort, men frygtede
aldrig for deres sikkerhed.
I
løbet af 1970’erne foretog jeg mange rejser til Egypten og også der var
kvinder i moderne tøj sikre på gaderne. Slyngler synes at vide, at de
løbe en kæmperisiko ved at beskæftige sig med en kvinde fra en magtfuld
familie, og man vidste jo aldrig.
Forførelse
var altid en del af den verden, med efterstræben af skolepiger. Også
husassistenter i de store huse var altid sårbare for liderlige mandfolk.
Voldtægt var imidlertid ikke almindeligt.
Men
alt har forandret sig i dag over det meste af den muslimske verden og i
Indien, lande der undergår en lynhurtigt forandring fra feudalisme til
det moderne. I begge tilfælde, efterlader transformationen mange unge
mænd ned i støvet: De har ikke uddannelsen til at kunne indgå i den
moderne sketor, de har heller ikke de rette familieforbindelser. De er
som fastlåst i en verden af hverken det feudale eller det moderne.
Konsekvenser er en stadig større vrede der kan kun blive udløst ved at
angribe de som åbenbart er mere klar til den moderne verden end de er,
skønt psykisk svage. Den skrækkelige misbrug af kvinder har intet
rigtigt med seksualitet at gøre; begæret er helt klart styret af had og
er morderisk.
Begyndende
med selvmordsbomber, et nyt værktøj for religiøse fanatikere, har nogen
så bemærket at mange af disse angreb er rettet mod udendørs markeder,
steder med masser af kvinder med små børn? Det er altså ikke kun civile
som sådan der angribes, men i særlig grad kvinder.
Den seneste angreb i Hyderabad, en by i hurtig moderne udvikling i
Indien, der kunne man se, at det mest var kvinder der blev båret bort i
de bloddrukne ligbårer. Jeg har længe haft mistankene om at angrebene
mod markedspladser specifikt har til hensigt at ramme bedstemødre og
børn.
I
Cairo, selv før Det Arabiske Forår, er byen gradvist blevet mere og
mere berygtet for sine grupper af ledige unge mænd der generer enhver
kvinde i gaderne med tilråb, befamlinger og vamle opfordringer. I dag er
byen et sted, hvor kvinder, selvom de er tildækket, frygter at gå på
markedet. Voldtægtsbanderne synes at være organiserede, det er ikke blot
tilfældige handlinger af skurpelløse unge, for at straffe kvinder der
deltager i gadedemonstrationerne. Uheldigvis giver endnu ignorante ældre
kvinder ofrene skylden fordi de ikke er “gode kvinder.”
Voldtægtsudøverne insisterer på at kvinderne selv beder om det, endog
ældre kvinder der ikke længere har mandfolk til at “holde dem i snor.”
Indien
fører imidlertid an i kvindehadet. Den seneste offentlige vrede over
gruppevoldtægt og mordet på en ung studerende pige har kun haft lidt
effekt. Tre mistænkte er nu eftersøgt for voldtægt og mord (og ved at
smide tre lig i en brønd) af tre små piger, i alderen 5-13 år. Politiet
gjorde intet, indtil landsbyens kvinder tvang butikker til at lukke og
blokerede hovedvejen i en offentlig protest. Dette er blevet en
hverdagsaktivitet i Indiens landsbyer der befinder sig i feudalismens
sorte mørke.
Der
er noget skræmmende selvdestruktivt ved samfund der afskyr deres egen
kvinder så meget at normal seksualitet kan blive til noget perverst. Det
lader til at have noget at gøre med direkte modvilje mod
kvindefrigørelsen efter århundreder med feudal undertrykkelse. I Iran
for eksempel er flertallet at de som går ud af universitetet nu kvinder,
til stor rædsel for Ayatollahen. De forsøger at gøre op med det ved at
fjerne de fleste af universitetets muligheder for kvinder: Engelsk,
historie, sociologi. De mener at religion er i fare ved at uddanne
kvinder.
I alle sådanne kulturer der forsøger at sætte kvinder tilbage i et bur svarer
kvinder igen ved at vente med ægteskab og undgå at føde børn. Der er
konsekvenser ved at vise mangel på respekt for Moder Natur. Giftsyge
samfund skal enten ændre sig eller de dør.
FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar