Stalins agenter og deres indflydelse på det 21. århundrede

Stalin's hemmelige agenter: Hvorfor deres gerninger stadig betyder noget i det 21. århundrede.  Del 1 af 6.

Wes Vernon

Alger Hiss, Sovjet agenten i vort Udenrigsministerium havde langt mere indflydelse ved Jalta konferencen, end man oprindeligt mente. 

(Introduktionen til denne serie kan læses her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/03/stalins-succes-med-infiltration-af.html  )

Det er  nyheder, ikke historie. Faktisk en af mange nyheder der først nu afsløres om, hvordan Amerika blev dolket i ryggen før og under 2. Verdenskrig, men især mens Den Kolde Krigs mørke skyer trak sig sammen for at pine og plage hele kloden i næsten 50 år, begyndende med efterspillet til 2. Verdenskrig og varende ved til 90’erne, da Sovjetunionen endelig gik sin undergang i møde.

Eftervirkningerne af den konflikt kan stadig føles i dagens meget problemfyldte verden. Sovjet infiltrationen af vor regering og de andre nationer udenfor Sovjets kreds, der på den tid omfattede en tredjedel af verden, hjalp med til at igangsætte en stribe af internationale katastrofer der har efterladt et kølvand af ulykker over kloden.

Organiseret forræderi

At Alger Hiss var med præsident Franklin Roosevelt, Storbritanniens premierminister, og Sovjet diktatoren Josef Stalin med til at skabe en plan for, hvordan verden skulle se ud efter krigen er historie. Det som er nyheder - nu endelig afsløret i det 21. århundrede - er den enorme indflydelse som quisling Hiss havde ved konferencen i 1944 på Jalta. På den tid blev der dækket over hele historien, skjult for offentligheden af Sovjet initiativer, gennem godtroende tåber der lod infiltrationen ske, og ideologer der helst ville undgå politisk ydmygelse.

Det er relevante nyheder i betragtning af at konferencen var en af mange hændelser på den tid som gjorde det muligt for et stadig stærkere Sovjetunionen af forøge den maratontrussel der skulle koste den frie verden blod og værdier resten af århundredet. Hvilken bedre metode til at fremme Den Røde Plan for Vesten, end at plante Sovjetagenter i meget følsomme centre hos den rivaliserende supermagt USA? Og Alger Hiss var en nøgleperson i det organiserede forræderi.

Levende på en løgn

Hiss rådgav FDR på Jalta, skønt han hemmeligt søgte at få indfriet massemorderens, som Roosevelt forhandlede med, interesser. Hvad der er nyt er Hiss’ enorme indflydelse, hvormed Sovjet effektivt dominerende begge sider af det forhandlingsbord.

Det Sovjet opstillede sæt spillekort mod USA afsløres for første gang i Stalin's Secret Agents: The Subversion of Roosevelt's Government. Der lader forfatterne den myte eksplodere - den som er fremført af apologeter for FDR eftertiden - at Hiss var intet mere end en Udenrigsministeriel mellembureaukrat, hvis rolle på Jalta ikke var meget mere end en teknisk assistents.

Top-flugt ekspertise

Denne bog er skrevet af to frygtløse forskere med de allerbedste anbefalinger i bagagen.

Herbert Romerstein har haft større efterretningsstillinger ved såvel udøvende som kongresniveauer i regeringen. Hans efterretningskontakter spænder over hele verden.

M. Stanton Evans er en erfaren forfatter, kommentator og redaktør, hvis speciale er efterforskende journalistik i dens allermest grundlæggende forstand - den med slidte skosåler i opsøgningen af originale dokumenter på obskure og fjerntliggende steder. (Jovist, der er stadig nogle ting man bare ikke kan få fat på med et par museklik og internettet).

Romerstein, med hjælp af sin hustru Patty sikrede sig materiale fra de britiske- og fra sovjet arkiverne (før den russiske regering forbød adgang).

Evans gennempløjede FBI arkiver og andre U.S. regeringsdokumenter, sammen med de som er blevet pakket ned og hidtil ignoreret i universitetsarkiverne.

Rygende pistoler -- masser af dem

Med Hiss der sad nærmest “kind ved kind” et sæde fra FDR gav præsidenten efter for Stalin på praktisk talt ethvert kritisk efterkrigsområde. Hiss havde sammen med andre endog private møder med selve præsidenten. Hans opgaver på Jalta var som på lige fod med udenrigsministre som Storbritanniens Anthony Eden og han talte med autoritet for U.S. regeringen. I denne rolle udfyldte Hiss den mangel på viden som Udenrigsminister Edward R. Stettinius, der kun havde haft embedet i tomåneder naturligvis ikke besad.

Afdøde udenrigsminister Stettinius har i dokumenter der er hentet hos University of Virginia, i dette efterforskningsarbejde, i detaljer beskrevet den hidtil ufortalte historie om sine samtaler med historikeren Walter Johnson der hjalp Stettinius med hans memoirer. Deri er der flere opsigtsvækkende nyheder: At det var kommunisten Hiss - trods det han nægter det - der havde fået lagt problemet med efterkrigstidens Kina ind sammen med en blanding af emner til diskussion ved konferencen med Stalins afslutning. Dette er bekræftet af et dokument gengivet i Stalin's Secret Agents.

Ydermere fortalte Hiss briterne at U.S. politikken var rettet mod at opmuntre det anti-kommunistiske regime ved Chang-Kai-Shek til at byde Kommunist Kina velkommen som del af en koalitionsregering.

Og det drejer sig ikke om at Hiss var “kommet til at tale over sig.” Papirerne fra Stettinius afslørede at Hiss - Stettinius’ de facto fortrolige på Jalta - kom med den udtalelse i nærvær af ministeren.

Selvfølgelig ved vi alle, hvordan “koalitionen” om den kinesiske regering vist sig. I dag er der analytikere med stor viden der ser Kina som vor nummer 1 trussel - langt foran islamisterne i Mellemøsten (og i vor midte) der længes efter en verden uden Amerika.

Forresten: Havde nogen i de dage foreslået, at en regering ledet af deres kommunistparti med tiden ville have Amerika på krogen ved penge lånt ud til at finansiere et budgetunderskud, så ville den person være blevet bedømt som en smule tumpet. Men vær ikke bekymret. Vi er muligvis borte når vor gældsplagede og ludfattige børn og børnebørn kommer til at betale eller lære kinesisk, eller begge dele.

Fremragende? For hvem?

Efter konferencen stolede Stettinius fra tid til anden på Hiss og lod ham repræsentere U.S. udenrigspolitik overfor andre nationer. Stalin's Secret Agents er fyldt med sådanne eksempler, hvor den uerfarne minister ville sige til de som spurgte ind til Amerikas politik efter krigen, “lad Alger Hiss klare dette,” “Alger Hiss kan udfylde tomrummet,” “Besøg Alger og så kan vi vende tilbage.”

Dette var ikke mindre vigtige politiske problemer. De omfattede en højkommission der skulle regere fredstidens Europa, Frankrigs rolle, krigsskadeerstatninger (som vil diskutere senere i denne serie) og okkupationszoner i fredstid.

Sidstnævnte efterlod Vestens magter godt pakket inde da de besatte Vestberlin. I deres stolen på Sovjets gode vilje efter krigen bekymrede USA, Storbritannien og Frankrig sig aldrig om at få forhandlet en formel aftale med Sovjet der garanterede landbaserede rettigheder om adgang til Vestberlin gennem Sovjetzonen. Stalins mål med blokaden var at udsulte Vestberlinerne til underkastelse da Moskva forberedte at indføre Sovjet støttet valuta over for befolkningen. Blokaden sammen med andre dele af planen - blev forpurret efter en amerikansk luftbro der varede ved i månedsvis.

Planen

I tilgift med en uerfaren udenrigsminister på Jalta, var USA repræsenteret af en præsident der var syg og døende. Præsident Rooseveltd fremtoning og kondition chokerede mange der var i kontakt med ham. Han var kollapset ved en tidligere efterkrigstidskonference. Og hans overraskelse over senere at få kendskab om det han var gået med til lader formode at han en stor del af tiden faktisk ikke vidste hvad der foregik. Lægen der proklamerede for verden lige før FDR blev valgt til en fjerde periode om at præsidentens helbred var udmærket udførte virkelig en bjørnetjeneste for offentligheden.  

Når man derfor tænker over at USA havde en ringe informeret udenrigsminister,  en præsident på dødens rand og en ung årvågen embedsmand i udenrigsministeriet: Gæt så på hvem pressede på for Amerikas indflydelse på Jalta?

Læg dertil den kendsgerning at selv på sine bedste dage betragtede Roosevelt Sovjetunionen og Stalin gennem optimismens rosenrøde og naive briller. Han havde givet udtryk for en tro på, at hvis han blot kunne give Stalin alt han ønskede da ville Sovjetunionen blive en troværdig partner i efterkrigstidens verden. Det påpeger en pointe som Evans kom med under en forelæsning for nylig: Bedraget fungerer allerbedst når målet ønsker at blive bedraget. FDR så kun det han ønskede hos Stalin.

Minister Stettinius troede at Hiss – med hans viden om udenrigspolitikkens mange facetter - havde optrådt på fremragende vis på Jalta. Jovist, i Stalins tjeneste.

Endelig er det udmærket at få rystet den populære misforståelse af det at spionere er at ‘skaffe’ sig dokumenter der kan overrækkes fjenden som den største bagvedliggende fare mod vor sikkerhed. En langt større trussel er indflydelse.

Whittaker Chambers, den tidligere Sovjet agent der senere afslørede Alger Hiss udtrykte det på denne vis:  

I en situation med få paralleller i historien var agenterne fra en fremmed magt i stand til at gøre meget mere end blot overrække dokumenter. De var i stand til at øve indflydelse på nationens udenrigspolitik i fjendenationens interesse, og ikke kun ved særlige lejligheder som Jalta (hvor Hiss’ rolle, selvom den formodentlig var vigtig, stadig ikke er veldefineret (indtil denne bogs forsknng afklarede den rolle.) eller gennem Morgenthau Planen for ødelæggelse (af efterkrigstidens Tyskland ved at lade nationen blive en slags eng for kvæg ude af stand til at stå i vejen for Sovjets bestræbelser på at overtage Vesteuropa) der i bund og grund krediteres (Sovjet agenten Harry Dexter White) men i det som må have været den forbløffende konklusion på dag til dag beslutninger.

Idet han kommenterede The Spy Museum, en turist og lokal attraktion i Washington spekulerede Evans for nylig højlydt over om der måske en dag ville blive oprettet et Indflydelsesmuseum.  

Mere om det følger senere. Men pladsbegrænsninger tillader kun en fortættet version her. Hvis man vil have hele historien så må man læse bogen Stalin's Secret Agents.

http://www.renewamerica.com/columns/vernon/130117