torsdag den 3. januar 2013

Hvad graven skjuler! Arafats dødsårsag og penge

Hemmeligheder i Ramallahgraven?


LT. COLONEL JAMES G. ZUMWALT, USMC (RET)                                                                 
Israel plejer ellers at holde helt tæt med mulige udførte mord, men har nu ændret praksis. Hvorfor denne pludselige åbenhed? Svaret kan - eller måske ikke -- ligge i en grav på Vestbredden.

Den 1. november anerkendte Israel at være involveret i Khalil al-Wazir - bedre kendt som “Abu Jihads’” - død i 1988.

Abu Jihad havde aktivt været med i organiseringen af militante mod israelerne i Gaza og en betroet medarbejdet for Yasser Arafat, med i Det Muslimske Broderskab, og grundlægger af Fatah - en fraktion af PLO - Abu Jihad blev skudt i sit hjem i Tunis 16. april 1988.
 
Abu Jihad og Yasser Arafat
Skønt mistanken rettedes mod israelere, kom der ingen bevis på deres indblanding.

Den israelske kommandosoldat der sagde han dræbte Abu Jihad, Nahum Lev, genfortalte aktionen i et interview lige før han gik bort i år 2000: “Jeg skød Abu Jihad. Jeg skød med en serie af ild. Jeg var meget omhyggelig med ikke at skade hans hustru. Abu Jihad var involveret i rædselsvækkende handlinger mod civile. Han var en sådan set en død mand. Jeg skød ham uden at tøve.”

Interviewet med Lev har været underlagt censur i 12 år, men blev frigivet i november-

To uger senere, og i en indrømmelse der indledte en 8-dage lang krig mellem Israel og Hamas, meddelte Israel at man havde opsporet og dræbt Ahmed Jabri, chef for Hamas’ militære fløj i Gazastriben, på grund af hans indblanding i terrorangreb mod Israel.

Ved at opspore, en efter en, og dræbe alle 8 palæstinensiske militante der var involveret i massakren ved De Olympiske Lege i München i 1972, der krævede 11 israelske deltagere i Legene livet, og i drabet af adskillige iranske kerneforskere her fornylig, har Israel ellers aldrig indrømmet at være indblandet. Hvorfor så nu?

I august måned blev en formel anmodning om at genåbne en forskning i årsagen til Yasser Arafats død på et fransk militærhospital i 2004, indleveret til den franske regering.

To år før Arafats død, var den palæstinensiske leder gennem mange år, forblevet holdt i en slags hule af israelerne i hans Ramallah lejr på Vestbredden. Efter at have fået et slagtilfælde, og der ingen bedring var at se, gav Israel ham lov til at blive fløjet til Frankrig, hvor han døde to uger senere som 75 årig.

Selvom lægerne afgjorde at slagtilfældet var forårsaget af en blødning forårsaget af en infektion, da blev kilden til infektionen aldrig identificeret.

8 år efter arafats døde - har hans enke - Suha Arafat - iklædt sørgetøj over sin mand, til en arabisk satellitkanal al-Jazeera givet udtryk for ønske om at få hendes mands dødsårsag fastslået. I juli 2012 indledte al-Jazeera en efterforskning, hvor effekter blev overdraget et laboratorium i Schweiz, der sagde de var befængt med niveauer at den meget giftige radioaktive isotop polonium-210. Dette er det samme stof der opnåede international opmærksomhed i 2006, da det blev fastslået som dødsårsagen for Alexander Litvinenko, en tidligere KGB agen og kritiker af Ruslands præsident Vladimir Putin.
Der blev givet tilladelse til at flytte Arafats lig fra graven i Ramallah. Ved daggry den 27. november blev vævsprøver fjernet og fordelt til russiske, franske og schweiziske eksperter for at de kan afgøre om Arafat blev forgiftet, trods det at denne mulighed var blevet afvist af arabiske og franske læger der behandlede ham i 2004.
 

Hans hustru havde nægtet muligheden for en retsmedicinsk undersøgelse dengang, og dermed forhindret en bekræftelse af lækkede lægerapporter om et problem med leveren, hvilket helt sikkert ville have undermineret opfattelsen af Arafat blandt palæstinenserne hvis det har været alkoholrelateret.

Mens spor af polonium-210 meget kraftigt ville støtte påstanden om forgiftning, da nedbrydes dette stof forholdsvist hurtigt, og dermed bliver det langt mindre sandsynligt at det kan findes i afdødes væv - eller tøj - år senere.

Men israelernes handlemønster lader formode en bekymring for, at noget kan findes, og dermed være en årsag til at man lægger en baggrund for deres indblanding i Arafats død, ikke sandt? Er timingen af Israels anerkendelse af Abu Jihad og Ahmed Jabris død et forsøg på at hæmme beskyldningerne om mulig indblanding i Arafats død?

En positiv forgiftningsrapport behøver ikke nødvendigvis indikere israelerne da der kan være to andre muligheder: Strålepåvirkning ved et uheld, eller en bevidst forgiftning af palæstinensiske politiske rivaler.

Sporing af polonium-210, er “en vigtig indikation af et kernevåbenprogram i sine tidligere stadier,” og Arafat havde ingen adgang til noget sådant såvidt det vides, men en medarbejder der havde ville kunne have forgiftet ham. Tilfældig stråling kunne også komme fra polonium-210 der er kendt som er en kendt energikilde i overvågningsspionudstyr.

Indblanding i Arafats død ved politiske rivaler er også blevet antydet, især da en “blodsfejde” blev undgået måneder senere da en slægtning hævdede at vedkommende var lykkedes med at få Arafat slået ihjel. Interessant nok blev Arafats læge nægtet adgang til ham af Sura Arafat under hans sygdom.

Da Arafat tilbragte de to sidste år af sit liv i Ramallah, synes en af disse muligheder at være mere sandsynlige.

Under alle omstændigheder, nu da Suha Arafat er så ivrig efter at gå i dybden med problemet, og dermed muligvis opmuntre palæstinenserne til yderligere vrede mod Israel, ved at give Israel skylden trods andre mulige hovedpersoner, da bør der indledes endnu en efterforskning i, hvordan samme Suha fik stor gavn af sin mands død -- og på palæstinenserne vegne.
 
Suha Arafat og Hillary Clinton i 1999 - (yndigt par -synopsis-kommentar)

Da han døde, var Arafat en af de rigeste mænd i verden -- rigdomme han indhøstede ved at lede et folk der var blandt verdens fattigste.

Da Yasser Arafat lå for døden, boede Suha Arafat i Paris og havde ikke set sin mand i tre år, og hun skyndte sig til hans sengeleje. Man kan spekulere på om besøget var for at udtrykke sin kærlighed eller om det var at få fat i bankinformation og koder for at få en del af hans enorme rigdom, anslået til 11 milliarder dollars.

Som ‘returkommission’ for at dele denne information med Den Palæstinensiske Myndighed modtog hun 22 millioner dollars i årligt vederlag. Betalinger fortsætter trods PA hævder “utilstrækkelige midler” for at imødekomme den.
 

Nu da Suha Arafat forsøger at holde nogen ansvarlig for sin mands død, så burde hun også holdes ansvarlig for ejerskabet til en velstand der tilhører det palæstinensiske folk.

 
Lt. Colonel James G. Zumwalt, USMC (Ret.), is a retired Marine infantry officer who served in the Vietnam war, the U.S. invasion of Panama and the first Gulf war. He is the author of "Bare Feet, Iron Will--Stories from the Other Side of Vietnam's Battlefields" and the e-book "Living the Juche Lie: North Korea's Kim Dynasty." He frequently writes on foreign policy and defense issues.
                       

Extra info: Den 31. oktober 2011, udstedte Tunis en international arrestordre på Suha i forbindelse med  korruption i en forretningsaftale med tidligere tunesiske førstedame Leila Ben Ali, i 2006. Kort sagt: Suha - en ægte golddigger.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails