Luxor Massakren huskes
Lloyd Billingsley
Protesterne mod Mohamed Morsi higen efter den absolutte magt har været i top i nyhederne her fornylig. Men journalisterne har overset et særdeles afgørende episode i Egyptens historie, en episode der kaster lys over hvordan et Islamistisk Egypten kunne se ud.
I nyere tid har turismen været et bolværk i den egyptiske økonomi og en stor kilde til udenlandsk valuta i en nation der ikke lige præcis kan fremvise industri og eksport. Islamisterne har imidlertid ikke brug for turismen.
“Turismen er en vederstyggelighed, et middel hvormed prostitution og AIDS spredes ved kvindelige jødiske trurister,” forklarede Talaat Fuad Qasim, leder af Gammat Islamiya. Ifølge Ayman al-Zawahiri, er tilstedeværelsen af disse udenlandske turister “agressiv overfor muslimer og Egypten.”
Oktober 1997 blev Giuseppe Verdis opera Aida sat op ved det oldgamle tempel for Dronning
Hatsheptsut, med Suzanne Mubarak som vært, hustru til præsident Hosni Mubarak. En måned senere besøgte hundredetusinder af turister templet. Lawrence Wright’s The Looming Tower: Al-Qaeda and the Road to 9/11 genkalder hvad der hændte den 17. november 1997:
Seks unge mænd iklædt sorte politiuniformer og medbringende bæreposer gik ind på tempelområdet kort før kl. 9.00 om formiddagen. En af mændene skød en vagt, og derpå satte de alle røde pandebånd på, og dermed identificerede sig med medlemmer af Islamisk Gruppe. To af angriberne forblev ved porten for at afvente skududvekslingen med politiet der aldrig ankom. De andre mænd gik kryds og tværs det ujævne tempelområde og pløjede turister ned ved at skyde dem i benene, og derpå metodisk gøre det af med dem med skud til hovedet. De holdt pause for at lemlæste nogle af ligene med slagterknive. En ældre japansk mand fik maven skåret op. En brochure blev senere fundet i hans krop der sagde, “ingen turister i Egypten.” Den var underskrevet “Omar Abdul Rahmans Deling af Postyr og Ødelæggelse - Gama’aa al-Islamiyya - Den Islamiske Gruppe.”
Fanget inde i templet skjulende sig bag limstenssøjlerne forsøgte turisterne af gemme sig, men det var ikke muligt. Fælden var perfekt. Ofrenes skriv gav genlyd til råbene af “Allahu akhbar!” mens gerningsmændende ladede igen og igen. De døde omfattede et femårigt britisk barn og fire japanske par på bryllupsrejse. De ornamenterede vægge var svinet til med hjernestykker og hår.
Wright bemærker at 35 af de 58 dræbte turister var fra Schweiz og at en kvinde så terroristerne halshugge hendes far. New York Times fortalte at en af mændene affyrede et skud direkte i ansigtet på en japansk kvinde på 30 centimers afstand. Overlevende sagde terroristerne flyttede sig og kom så tilbage for at nedskyde de mennesker der havde søgt skjul.
I endnu en rapport bevidnede en taxichauffør at morderne “trak turisterne som får og slagtede dem.”
The Economist, der ellers ikke har tendens til sensationalisme, bemærkede at angriberne derpå gjorde det helt af med ofrene med knive og “dans over ofrenes lig.”
April måned samme år, dræbte islamiske militante 17 græske turister ved Cairos Europa Hotel. Som Wright bemækrer, så havde Islamist terrrorgrupper, i løbet af de fem år før Luxor angrebet dræbt flere end 1200, “heraf mange udlændinge.”
Det shcweiziske politi fastslog af Osama bin Laden havde finansieret Luxor operationen, hvis sheik Omar Abdul-Rahman sagde var israeleres værk. Zawahiri beskyldte det egyptiske politi, men sagde dog, at “de unge mænd siger dette er vort land, og ikke et sted for vellystig og nydelsen, især Jer.”
Luxor massakren giver mindelser om den vildskab der stadig hersker i Egypten, der på kort sigt meget let vil kunne falde fuldstændig i islamiske militantes kontrol. Det ville være dårlige nyheder for tilhængere af alle andre religioner, især Egyptens Koptiske kristne, og for alle udlændinge.
Turisterne ville ikke kunne føle sig sikre, men turisterne ville også have mindre grund til at besøge Egypten, fordi islamistiske militante nu opfordrer til at pyramiderne ødelægges.
(Læs denne på synopsis)
Derfor er det med stor sikkerhed helt sandsynligt at i et islamist Egypten da vil Aida ikke kunne sættes op ved Dronning Hatshpehtsuts tempel. Men Døden På Nieln ville være helt på sin plads.
About Lloyd Billingsley
Lloyd Billingsley is the author of Hollywood Party and From Mainline to Sideline. His work has appeared in the Wall Street Journal, Reason and many other publications.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar