lørdag den 1. september 2012

Udskrift af Romneys Tale ved Konventet


Mitt Romneys tale ved Konventet


Hr. Formand, delegerede. Jeg accepterer nomineringen som præsident for United States of America. 


(her er talen på video og teksten til talen- synopsis-olsen)

Jeg gør det med ydmyghed, dybt rørt af den tillid I har givet mig. Det er en stor ære. Det er et endnu større ansvar.


I aften beder jeg Jer om at slutte sig til mig så vi kan gå frem mod en bedre fremtid. Ved min side har jeg valgt en mand med et stort hjerte, fra en lille by. Han repræsenterer det bedste ved Amerika, en mand der altid vil få os til at være stolte - min ven og Amerikas næste vicepræsident Paul Ryan.

I dagene foran os vi I komme til at kende Paul og Janna meget bedre. Men i aftes fik Amerika at se, hvad jeg så i Paul Ryan - en stærk og omsorgsfuld leder, der har benene på jorden og fortrøstningsfuld overfor  den udfordring dette øjeblik kræver.

Jeg holder af den måde han lyser op når han er sammen med sine børn og, hvordan han ikke er flov over at vise verden,  hvor meget han elsker sin mor.

Men Paul, jeg holder dog stadig mere at playlisten på min iPod end af din.

For fire år siden ved jeg at mange amerikanere følte en forfriskende spænding ved mulighederne hos en ny præsident. Den præsident var ikke vort partis valg, men amerikanerne står altid sammen efter valg. Vi er et god og gavmildt folk der er forenede af så meget mere, end det som deler os.

Da den hårde valgkamp var til ende, da plakaterne blev taget ned og TV reklamerne endelig var borte, var amerikanerne ivrige efter at gå tilbage til arbejdet, at leve vore liv som amerikanere altid har gjort det - med optimisme og positivitet og tillid til fremtiden.

Den selvsamme optimisme der er enestående amerikansk.

Det var det som bragte os til Amerika. Vi er en nation af indvandrere. Vi er børn og børnebørn og oldebørn af de som ønskede et bedre liv, de fordrevne, de som vågnede om natten hørende den stemme, der fortæller dem at livet på det sted der kaldes Amerika kunne være bedre.

De kom ikke blot for at søge denne verdens rigdomme, men for rigdommen ved dette liv.
Frihed.
Religionsfrihed.
Ytringsfrihed.
Friheden til at opbygge sig et liv.
Og jovist, den frihed at skabe sig en forretning. Med deres egne hænder.
Dette er essensen af den amerikanske erfaring.
Vi amerikanere har altid følt et særligt slægtskab med fremtiden.

Når hver ny bølge af indvandrede så op og så Statue of Liberty, eller knælede ned og kyssede frihedens kyst, blot 150 kilometer fra Castro’s tyranni, da havde disse nye amerikanere helt sikkert mange spørgsmål. Men ingen tvivlede på at her i Amerika kunne de skabe sig et bedre liv, at i Amerika, ville deres børn blive mere velsignet end de selv.

Men i dag, fire år fra spændingen ved det sidste valg, tvivler nu for første gang flertallet af amerikanerne på at vore børn vil få en bedre fremtid.

Det er ikke hvad vi blev sat i udsigt. .

Hver eneste familie i Amerika ønskede at dette skulle være en tid, hvor de kunne komme lidt længere frem, lægge lidt mere til side til college, gøre lidt mere for deres ældre mor, der lever alene, eller give lidt mere til deres kirke eller velgørenhed.

Hver lille virksomhed ønskede at dette skulle være de bedste år nogensinde, hvor de kunne ansætte flere, gøre mere for de som holdt ud med dem i svære tider, åbne en ny butik eller sponsorere det lille fodboldhold.

Hver ny der gik ud af college troede de havde et godt arbejde, et eget sted, og at de kunne begynde at tilbagebetale noget af deres lån og bygge videre for fremtiden. .

Dette er hvor vor nation formodedes at påbegynde afbetalingen af den nationale gæld og få styr på de massive underskud.

Dette var ‘Håbet’ og ‘Forandringen’ Amerika stemte for.
Det er ikke blot, hvad vi ønskede. Det er ikke blot, hvad vi forventede.
Det er hvad amerikanerne fortjente. 


I fortjente det for under disse år, arbejdede I hårdere end nogensinde før. I fortjente det for når det koster mere af fylde sin bil op, så skærer man biografture bort og arbejder længere. Eller når du har mistet dit arbejde, der gav dig 22,50 dollars i timen med alle goderne, ja så tog du to jobs til 9 spir, og med færre goder. Du gjorde det, fordi din familie er afhængig af dig.
Du gjorde det ,fordi du er amerikaner, og du ikke giver op. Du gjorde det,  fordi det var det bare måtte gøre.

Men at køre hjem sent fra det andet job og stå der og betragte benzinstanderen ramme 50 dollars og stadig køre, når ejendomsmægleren fortalte dig, at for at sælge dit hus så vil du få et kæmpetab, i de øjeblikke vidste du at dette var ikke var i orden.

Men hvad kunne du gøre? Udover at arbejde hårdere, klare dig med mindre, forsøge at bevare optimismen. Give dine børn en omfavnelse der varede en smule længere; måske bruge lidt mere tid på at bede om, at i morgen ville det være en bedre dag.

Jeg ønsker Præsident Obama havde lykkedes, fordi jeg ønsker Amerika skal lykkes. Men hans løfter gav plads til skuffelse og opsplitning. Dette er ikke noget vi skal acceptere.

Nu er øjeblikket da vi KAN gøre noget. Med Jeres hjælp vil vi gøre noget. Nu er øjeblikket inde hvor vi kan rejse os og sige, “Jeg er amerikaner. Jeg bestemmer min egen skæbne. Og jeg fortjener noget bedre! Mine børn fortjener noget bedre! Min familie fortjener noget bedre. Mit land fortjener noget bedre!”

Her er vi så nu. Amerikanerne har et valg. En beslutning.
For at tage den beslutning har I brug for at vide mere om mig, og om hvor jeg vil lede vort land hen.

Jeg blev født midt i århundredet, midt i landet, en klassisk efterkrigsbarn. (babyboomer) Det var en tid da amerikanerne vendte hjem fra krig og var ivrige efter at arbejde. At være amerikaner var at formode at alt var muligt. Da præsident Kennedy udfordrede amerikanerne til at drage til Månen, var spørgsmålet ikke om vi ville komme der, det drejede sig kun om, hvornår vi kom der.

Sælaftrykkede fra Neil Armstrongs støvler på Månen medførte permanente indtryk på vore sjæle og på vor nationale psyke. Ann og jeg så sammen de skridt siddende i hendes forældres sofa. Ligesom alle amerikanere gik vi i seng den aften vidende, at vi levede i det største land i historien i verden.

Må Gud velsigne Neil Armstrong.

I aften er det amerikanske flag stadig på Månen. Og jeg tvivler ikke et sekund på at Neil Armstrongs ånd stadig er med os: Den enestående blanding af optimisme, ydmyghed og den stærkeste fortrøstning til, at når verden har brug for nogen til at udføre det helt store, så er der brug for en amerikaner.

Således voksede jeg op.

Min far var født i Mexico og hans familie måtte forlade landet under den mexikanske revolution. Jeg voksede op med beretninger om hans familie der blev bespist af US regeringen som krigsflygtning. Min far kom aldrig gennem college, og kom i lære som bygningstømrer- Og han havde store drømme. Han overbeviste min mor, en smuk ung skuespillerinde, om at hun skulle opgive Hollywood og gifte sig med ham. Han flyttede til Detroit, stod i spidsen for en stor automobilfabrik, og blev Guvernør i den Store Stat Michigan. .

Vi var mormoner og voksede op i Michigan; det kunne have været usædvanligt eller malplaceret, men sådan husker jeg det faktisk ikke. Mine venner gik mere op i, hvilket sportshold vil fulgte, end hvilken kirke vi gik i.

Min mor og far gav deres børn den største af alle gaver - gaven bestående af uforbeholden kærlighed. De tog sig så inderligt af os, om hvem vi ville Blive, og meget mindre om hvad vi kunne udrette. .

Uforbeholden kærlighed er en gave som Ann og jeg har forsøgt at føre videre til vore sønner og nu vore børnebørn. Alle de lov og lovgivning i verden vil aldrig kunne helbrede denne verden som de omsorgsfulde kærlige hjerter og arme af mødre og fædre. Hvis hvert barn kunne falde i søvn omsluttet af deres families kærlighed - og Guds kærlighed - så ville denne verden være et langt mere blidt og bedre sted.

Mor og far var gift i 64 år. Og i fald du nu spekulerer på, hvad deres hemmelighed var, så kunne du have spurgt den lokale blomsterhandler - for hver dag gav far mor en rose, som han lagde ved hendes natbord. På den måde fandt hun ud af, hvad der skete den dag min far døde - hun gik ud for at lede efter ham den morgen -  der var ingen rose.

Min mor og far var ægte livsledsagere, en livs lære der formede mig ved hverdagens eksempel. Da min mor stillede op til Senatet var min far der ved hvert eneste skridt på den vej. Jeg kan stadig høre hende sige med sin dejlig stemme, “Hvorfor skulle kvinder dog have mindre at skulle have sagt end mænd. om de store beslutninger vort land skal tage?”

Hvor ville jeg dog gerne have ønsket at de kunne have været her ved konventet og hører lederes som Guvernør Mary Fallin, Guvernør Nikki Haley, Guvernør Susana Martinez, Senator Kelly Ayotte og Udenrigsminister Condoleeza Rice.

Som Guvernør for Massachusetts valgte jeg en kvinde som viceguvernør, en kvindelig chef for staben, halvdelen af mit kabinet og ledende embedsmænd var kvinder og i forretningslivet støttede og og oplærte jeg store kvindelige ledere der kom til at stå i spidsen for store virksomheder.
Jeg voksende op i Detroit med kærlighed til biler og ønskede at være en bilmand, som far. Men på den tid jeg gik ud af skolen, indså jeg at jeg måtte klare mig selv, at hvis jeg blev i Michigan området,i den samme branche, da ville jeg aldrig rigtig vide om jeg kun klarede mig på grund af min far. Jeg ønskede at være et andet nyt sted og afprøve mig selv.

Det var ikke lige præcis de letteste dage -- alt for mange lange timer og weekender med arbejde, fem sønner der synes at have dette behov for at skulle opføre en anderledes verdenskrig hver aften. Men hvis du spørger Ann og jeg, hvad vi ville give for at få afbrudt endnu en kamp mellem drengene eller vågne op om morgenen og opdage en hoben børn der sover i vores værelse. Nuvel, enhver mor og far kender svaret på det.

De tider var selvfølgelig de sværeste for Ann. Hun var heroisk. Fem drenge, men vore familier langt borte. Jeg måtte rejse en masse i mit arbejde og jeg ringede og forsøgte at give støtte. Men enhver mor ved det bare ikke hjælper med til at få hjemmearbejdet gjort eller få børnene ud af døren og i skole. Jeg vidste at hendes job som mor var hårdere end mit. Og jeg vidste uden for al tvivl, at hendes job som mor var en hel del mere vigtig end mit. Og som Amerika så tirsdag aften så ville Ann have fået succes med alt hun ønskede at gøre.

Som en masse andre familier på nye steder, uden nogen familie i nærhede, , fandt vi et slægtskab med en bred cirkel af venner gennem vor kirke. Når vi var nye i samfundet var det velkomment, og som årene gik, var det en glæde at hjælpe andre der netop var flyttet til byen eller blot sluttede sig til vor kirke. Vi havde bemærkelsesværdige levende og forskellige menigheder fra alle livet sider, og mange der var nye i Amerika. Vi bad sammen, vore børn legede sammen og vi stod altid parat til at hjælpe hinanden på forskellig vis.

Og sådan er det i Amerika. Vi passer på vore samfund på vor tro, på vore familier til vor egen glæde, vor støtte i gode som dårlige tider. Det er således vi lever vore liv, og grunden til vi lever vore liv.

Styrken og kraften og godheden ved Amerika har altid været med grundlag på styrken og kraften og godheden i vore samfund, vore familier og vor tro.

Det er klippegrunden der gør det til Amerika. Amerika! På vore bedste dage kan vi føle vitaliteten hos Amerikas samfund, små som store.

Det er når vi ser en ny virksomhed åbne i byen. Det er når vi går på arbejde om morgenen, og ser alle andre i vort kvarter gøre det samme.

Det er når vor søn eller datter ringer fra college for at tale om hvilket jobtilbud de burde tage....og du forsøger ikke blive rørt til tårer når du hører, at det de bedst kan lide ikke ligger så langt borte fra hjemmet.

Det er den gode følelse når man har mere til frivilligt at være med dit barns fodboldhold, eller hjælpe med ved skoleudflugter.

Men for alt for mange amerikanere er disse gode dage meget langt borte. Hvor mange dage er du vågnet op til med følelsen af at noget virkelig helt specielt er sket i Amerika?

Mange af Jer havde det på den vis på Valgdagen for fire år siden. Håb og Forandring havde en magtfuld appel. Men i aften stiller jeg et simpelt spørgsmål: Hvis du følte den spænding da du stemte på Barack Obama, burde du da ikke føle det samme nu da han er Præsident Obama? Du ved der er noget galt med det arbejde han udfører som præsident, når den følelse havde du kun den dag du stemte på ham.
Præsidenten har ikke skuffet, fordi du ønskede det. Præsident har skuffet Amerika fordi han ikke har ledt Amerika i den rigtige retning. Han indtog embedet uden de basiskvalifikationer som de fleste amerikanere har og den som var væsentlig for hans opgave. Han havde næsten ingen erfaring med at arbejde i en virksomhed. Jobs for ham handler om regering. Jeg lærte de ægte lektioner om, hvordan Amerika fungerer ved erfaringer.

Da jeg var 37 var jeg med til at starte en lille virksomhed. Mine partnere og jeg havde arbejdet for en virksomhed der var i branchen - hjælpe andre virksomheder.

Derfor fik nogle af os denne ide, at hvis vi virkelig troede på at vore råd hjalp virksomheder, ja så burde vi investere i virksomheder. Vi burde satse på os selv og på vore råd. .

Derfor startede vi en ny virksomhed ved navn Bain Capital. Det eneste problem var, at mens VI troede på os selv, så gjorde ingen andre. Vi var unge og havde aldrig beskæftiget os med dette før, vi kunne knap klare os. Jeg havde tanker om at spørge min kirkes pensionsfond om de ville investere, men jeg gjorde det ikke. Jeg regnede med det var slemt nok at jeg kunne miste mine investorers penge, men jeg ønskede ikke også at komme i Helvedet.

Sådan går det. En af de andre partnere fik den Episkopale Kirke til at investere. I dag er der en masse lykkelige pensionerede præster der burde takke ham.

Den virksomhed vi påbegyndte med 10 ansatte er nu vokset til en stor amerikansk succeshistorie. Nogle af virksomheder vi hjalp i gang er navne du kender. En kontorforsyningsvirksomhed der hedder Staples -- hvor jeg med glæde ser at Obama kampagnen handler; Sports Authority der blev en favorit hos mine sønner. Vi startede et børnehavecenter ved navn Bright Horizon som førstedame Michelle Obama med rette har rost. På et tidspunkt da ingen mente vi nogensinde ville se et nyt stålværk i Amerika, greb vi chancen og byggede et på en mark i Indiana. I dag er Steel Dynamic en af de største stålproducenter i United States.

Dette er amerikanske succeshistorier. Alligevel er hele det centrale ved præsidentens genvalgskampange at angribe succes. Kan det da undre at nogen der angriber succes har ført til den værste økonomiske genrejsning siden Den Store Depression? I Amerika hylder vi succes, vi undskylder den ikke!

Vi havde ikke altid succes der i Bain. Men det har ingen heller ikke i den ægte forretningsverden. Det er hvad det kunne se ud til præsidenten ikke forstår. Forretning og flere jobs handler om at tage risici, undertiden går det galt, undertiden lykkes det, men altid skal der stræbes. Det handler om drømme. Sædvanligvis går det ikke lige som man præcis måske kunne have forestillet sig. Steve Jobs blev fyret fra Apple. Han kom tilbage og forandrede verden.

Det er det geniale ved det frie amerikanske iværksættersystem -- at udnytte den ekstraordinære kreativitet og talent og flid hos det amerikanske folk ved et system der er beregnet på at skabe morgendagens velstand frem for at forsøge at omfordele dagens.

Det er derfor hver præsident siden Den Store Depression, der stod frem for det amerikanske folk for at bede om endnu en periode, kunne se tilbage på de foregående fire år og sige med tilfredshed: “I har det bedre idag end for fire år siden.”
Undtagen Jimmy Carter. Og undtagen denne præsident.

Denne præsident beder os være tålmodige.
Denne præsident kan fortælle os det er nogen andres fejl.
Denne præsident kan fortælle os at de næste fire år, så får han styr på det.

Men denne præsident kan ikke fortælle os at DU har det bedre i dag end da han fik embedet. Amerika har været tålmodig. Amerikanerne har støttet denne præsident og i god tro.
Men i dag, er tiden kommet til at få noget nyt.

I dag er tiden til at vi lægger skuffelserne fra de sidste fire år bag os. At lægge splittelserne og modbeskyldningerne bag os. At glemme, hvordan det kunne have været, og se fremad mod, hvad det kan blive.

Nu er det tiden til at genskabe Løftet om Amerika. Mange amerikanere har givet op med denne præsident, men det har aldrig været i deres tanke helt at give på. Ikke for dem selv. Ikke for hinanden. Og ikke for Amerika.

Det som der er brug for i vort land i dag er ikke kompliceret eller dybsindigt. Der er ikke brug for en særlig regeringskommission der skal fortælle os hvad Amerika har brug for.

Det Amerika har brug for er jobs.
Masser af jobs.

I det rigeste land i historien i verden, har denne Obama økonomi knust middelklassen. Familieiindkomsten er faldet med 4000 dollars, men sundhedsforsikringspræmierne er højere, fødevarepriserne er højere, forbrugsregningerne er højere, og benzinpriserne er fordoblet. I dag vågner flere amerikanere op til fattigdom end nogensinde før Næsten en ud af seks amerikanere lever i fattigdom. Se dig omkring. Det er ikke fremmede. Dette er vore brødre og søstre, vor landsmænd som amerikanere.

Hans politik har ikke hjulpet med til at skabe jobs, de har undertrykt dem. Og jeg kan fortælle dig, hvor præsident Obama ville føre Amerika.

Hans plan om at hæve skatterne på små virksomheder vil ikke skabe jobs, det vil fjerne dem;
Hans anslag mod kul og gas og olieindustrien vil sende energi og fremstillingsjob til Kina;
Hans billiondollars nedskæringer på vort militær vil eliminere hundredtusinder jobs, og også sætte vort lands sikkerhed i større fare;  

Hans 716 milliarder dollars nedskæring på Medicare for at finansiere Obamacare vil både være til skade for dagens seniorer og undertrykke innovation - og arbejdspladser - i sundhedsektoren.

Og hans billion dollars underskud vil sløve vor økonomi, hæmme arbejdsstyrken og forårsage at lønningerne falder.
Til flertallet af amerikanere der nu tror at fremtiden ikke vil blive bedre end fortiden, kan jeg garantere dette: Hvis Barack Obama genvælges - så vil I få ret.

Jeg stiller op som præsident for at hjælpe med til at skabe en bedre fremtid. En fremtid, hvor enhver der ønsker et job kan få det. Hvor ingen seniorer skal frygte for sikkerheden ved deres pension. Et Amerika hvor hver forældre ved at deres barn vil få en uddannelse, der fører til et godt job og en lys fremtid.

Og ulig præsidenten har jeg en plan der vil skabe 12 millioner nye jobs. Den har fem trin.

For det første. I 2029 skal Nordamerika være energiuafhængig ved at drage fuld fordel af vore olie, og kul og gas og atomkraft og bæredygtige energikilder.

For det andet vil vi give vore medborgere de evner der er brug for i dagens jobs og morgendagens karriere. Når det drejer sig om skolen dit barn skal gå på, da bør hver forældre have et valg, og hvert barn have en chance.

For det tredje vil vi med handel arbejde for Amerika ved at indgå nye handelsaftaler. Og når nationer snyder i handel så vil det medføre umiskendelige konsekvenser.

For det fjerde. At sikre at enhver entreprenør og enhver jobskaber med deres investeringer i Amerika ikke skal forsvinde som det er sket i Grækenland vil vi skære underskuddet bort og lade Amerika komme tilbage på sporet med et budget i balance.

Og for det femte. Vi vil kæmpe for de SMÅ virksomheder, Amerikas motor i jobskabelse. Det betyder at skatterne på virksomheder reduceres, de forhøjes ikke. Det betyder en forenkling og modernisering af regulativerne der skader de små virksomheder mest. Og det betyder at vi vil have styr på de til himlen stormende omkostninger ved sundhedssektoren ved at lade Obamacare gå tilbage og erstatte den.

I dag er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at begynde en virksomhed. De har brug for en præsident der respekterer og forstår hvad de gør.

Og lad mig sige det klart og tydeligt - ulig præsident Obama vil jeg ikke forhøje skatterne på middelklassen.

Som præsident vil jeg beskytte livets hellighed. Jeg vil ære ægteskabsinstitutionen, Og jeg vil garantere Amerikas første frihed: Religionsfriheden.

Præsident Obama lovede at lade havenes stigning hæmme, og helbrede planeten. MIT løfte .... er at hjælpe dig og din familie.

Jeg vil begynde min præsidentperiode med en job tur. Præsident Obama begyndte med en undskyldningstur. Amerika,sagde han, havde dikteret andre nationer. Nej, hr. præsident, Amerika har befriet andre nationer fra diktatorer.

Enhver amerikaner var lettet den dag præsident Obama gav ordren, og Seal Team Six fjernede Osama bin Laden. Men på en anden front, er enhver amerikaner mindre sikker i dag fordi han har fejlet med at hæmme atomvåbentruslen fra Iran.

I sit første interview som præsident sagde han vi burde samtale med Iran. Vi samtaler stadig og Irans centrifuger snurrer stadig.

Præsident Obama har kastet smuds på allierede som Israel samtidig med han har lettet sanktionerne mod Castros Cuba. Han svigtede vore venner i Polen ved at gå bort fra vore forpligtelser til missilforsvaret, men er ivrig er at give Rulands præsident Putin den fleksibilitet han ønsker - efter valget.  Under min administration vil vore venner se mere loyalitet, og Hr. Putin vil se mindre fleksibilitet og mere rygrad. 


Vi vil hædre Amerikas demokratiske idealer, fordi en fri verden er en mere fredelig verden. Dette er den toparts udenrigspolitiske arv fra Truman og Reagan. Og under mit præsidentskab vil vi vende tilbage til den endnu engang.

Du kunne have spurgt dig selv om disse sidste år virkelig er det Amerika vi ønsker, det Amerika der blev os vundet af den største generation.

Vil det Amerika vi ønsker låne en billion dollars af Kina? Nej.
Vil det fejle med at finde de jobs der er brug for til 23 millioner mennesker og for halvdelen af de unge der går ud af college? Nej.

Skal dets skoler halte bagud i forhold til resten af den udviklede verden? Nej.

Og skal det Amerika vi ønsker underlægge sig opsplitning og krænkelse? Vi kender svaret.

Det Amerika vi alle kender har en beretning om de mange der blev til en, forenede i bevarelsen af friheden, forenede i at opbygge den største økonomi i verden, forenede om at redde verden fra ubeskrivelig mørke.

Overalt jeg rejser i Amerika er der monumenter der hædrer de som gav deres liv for Amerika. Der nævnes intet om deres race, partitilhørsforhold eller hvilken livsbeskæftigelse de havde. De levede og døde under et flag, kæmpende for et enkelt formål. De svor deres ed til UNITED States of America.

Det Amerika, det forenede Amerika kan frigøre en økonomi der vil lade amerikanerne komme tilbage til arbejdet, som endnu engang vil føre an i verden med innovation og produktivitet, og det vil genskabe enhver far og mors tillid til at deres børns fremtid ser lysere ud end i fortiden.

Det Amerika, det forenede Amerika vil fastholde et militær der er så stærkt at ingen nation blot ville vove på at udfordre det.

Det Amerika, det forenede Amerika, vil opretholde den konstellation af rettigheder, der blev skænket os af vor Skaber og som beskrevet i vor Forfatning.

Det forenede Amerika vil sørge for den fattige og den syge, vil ære og respektere de ældre, og vil give en hjælpende hånd til de der er i nød.

Det Amerika er det bedste i os alle. Det Amerika vi ønsker for vore børn.

Hvis jeg vælges som præsident for disse Forenede Stater vil jeg arbejde med al min energi og sjæl for at genskabe det Amerika, og se frem og op mod en bedre fremtid. Den fremtid er vor Skæben. Den fremtid er der yde. Den venter på os. Vore børn fortjener den, vor nation er afhængig af den, freden og friheden i verden kræver den. Og med Din hjælp vil vi levere det.

Lad os påbegynde den fremtid i aften!

http://www.nj.com/politics/index.ssf/2012/08/full_transcript_of_mitt_romney.html

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Olsen. Hjertelig tak! Og at du orker.

Nu bliver det spændende at se hvor meget hype Obama får i næste uge. Det gælder om at holde øje med hvor meget tid dansk TV sender, for Romney og hans folk fik ikke megen dækning. Og hvorfor mon?

Related Posts with Thumbnails