Briterne, Dronningen og Flåden

Om at frelse Dronningen

HAL G.P. COLEBATCH

Det er åbenbart kun på Themsen at Storbritannien ‘rules the wawes’

Mine følelser har sjældent været så blandede, som da jeg betragtede paraden for Dronning Elizabeths Diamantjubilæum på Themsen - cirka 1000 små både, herunder et antal veteraner fra Dunkirk, dampslæbebåde, store robåde og som  midtpunktet Dronningens store rødlige og guldbelagte pram, Spirit of Cartwell, - det udgjorde det forbløffende skuespil.

Kendsgerningen, at flere end en million mennesker trodsede den iskolde regn for at se til fra flodbredden sammen med de utallige andre der overværede gadefestivalerne over hele Storbritannien sagde rigtig meget om, hvor meget man holder af monarkiet.

Dronningen, 86, og Duke of Edinburgh, 91, (om fem dage) stod i den samme regn i en rullende båd mens den sejlede op ad Themsen i de fire timer for også at vinke til mængden. Det var inspirerende. Det kan derfor ikke være til nogen undring at en støjende håndfuld Republikanere blev dysset ned og tilsyneladende drevet bort.

Men der var noget der i den grad manglede - Royal Navy. Skønt adskillige medlemmer af den kongelige familie var iført marineuniformer, synes de eneste flådefartøjer at være et par gamle relikvier fra 2. Verdenskrig, et enkelt lille eskortfartøj og nogle få små både, herunder en fra den nu oplagte Royal Yacht Britannia.

Der var pudsigt nok også en kinesisk junke fra Hong Kong som Storbritannien jo overdrog til kommunist Kina, ved kaskaden af den nærmest kvalmende Unfreedom Celebrations i 1999. 

Tidligere store royale begivenheder, såsom kroninger og jubilæer har været markeret af Naval opvisninger med en stor del af flåden liggende for anker ved Spithead. Skønt dette kun er det andet Diamant Jubilæum nogensinde var der ingen opvisning fra flåden fordi der faktisk ingen flåde er tilbage.

Daily Telegraph citerede en Flådeofficer om den virkning som Forsvarsministeriets ordre om ikke at komme med kommentarer til offentligheden om problemet. Hans sagde “Det ville bare være for pinligt.”

Lord West, en tidligere First Sea Lord, Navys professionelle chef sagde at et forsøge på at iscenesætte en parade kun ville resulterer i en national ydmygelse, “Fordi antallet skabe er blevet reduceret så dramatisk at begivenheden ville være for lille til at give et meningsfyldt og fornuftigt billede af flåden.”

The Telegraph udgav et foto af Dronningens kroning i 1953, da Storbritanniens BNP var en fjerdedel af, hvad det er nu. Rækkerne af hangarskibe, krydsere, og destroyere fyldte hele horisonten -- 300 skibe 100 fly deltog. Andre var borte i Koreakrigen og på baser over hele verden.

Denne gang var der ingen, for flåden er under premierministrene Blair, Brown og Cameron blevet skåret ned til blot 19 fregatter og destroyere og to små helikopterhangarskibe. Nogle af disse støtter operationerne i Afghanistan og ved Falklands Øerne.

Blandt al glæden var der derfor en skrækkelig hulhed i at synge “Land of Hope and Glory”  ("Wider still and wider/shall thy bounds be set/ God who made the mighty/ make thee mightier yet") og "Britannia Rules the Waves." Man kunne fornemme noget rudimentært i de medaljebehængte uniformer på admiralerne uden skibe. På grund af vejret var der ingen opvisning af jetkampfly - Royal Navy har nemlig ikke længere nogen.

“En flådeopvisning er en lejlighed for Dronningen til at se sine skibe og søfolk og for mændene i Raoyal Navy at vise deres respekt for monarken,” sagde Steve Bush, redaktør for " British Warships & Auxiliaries (nu en meget kort bog). “Det er en begivenhed med en stor tradition og opvisning. Trafalgar opvisningen i 2005 havde mere end 100 skibe mønstret men næsten halvdelen af dem var fra udlandet, det største det franske hangarskib Charles de Gaulle.”

  

Den officielle holdning er at skibene der udgør den overlevende lille del af Flåden faktisk kan mere end deres forgængere. Det er sandt, men andre flådestyrker har også nogle der kan langt mere. Indien, Kina og Rusland for eksempel, udvider og moderniserer deres flåde alt det de kan. Kinas nye flåde omfatter hangarskibe og sofistikerede langdistancemissiler. Indien, end ikke en nation med flådetradition, har betragteligt flere skíbe end hele Royal Navy. Telegraph konkluderede: 

“Storbritannien, en maritim nation afhængig af havets veje, har givet lov til at dets Flåde smelter bort. Regningen venter.”

Mænd bliver premierministre, fordi de søger sig en plads i historien. Vil Blair, Brown og Cameron blive husket som krysterne der svigtede deres land?

Man kan kun håbe at de folkemængder der stod i timevis i den kolde regn er et tegn på at den ånd som skabte Storbritannien ikke er helt uddød.

 

ABOUT THE AUTHOR

Hal G.P. Colebatch's "Immram," Counterstrike, is being published by Australian publisher Imaginites.