tirsdag den 22. maj 2012

Liomusinesocialister i træning!

I træningslokalet

David Lawrence


Jeg er i færd med at bearbejde bokseboldene sammen med Barbara min bokseelev. Hun er en rig kvinde der med nogen uvilje beskæftiger sig med boksning, hun vil helst ikke indrømme det, fordi hun er en venstreorienteret, der nemlig ønsker at identificere sig med fattige. Hun er egentlig ret god, slår hårdt. Jeg beder hende afprøve nogle flere slagkombinationer.
 

Limousinevenstreorienterede som Barbara forsøger at indynde sig hos fattige ved at antage deres værdier, men ikke bo sammen med dem. Hun er som Warren Buffet der tilbyder 30% i skatter, hvilket ikke vil reducere hans måde at leve på med en tøddel, men vil opmuntre fattige til at være mindre aktive og blot ønske sig mere og mere. Ligesom Buffet er hun mere optaget at sit image, end af de mindrebemidledes forfatning.  

Hun ønsker at fremstå generøs, mens hun samtidig gør meget lidt som ikke passer hende.

Selvom vi er gode venner, så er Barbara hele tiden efter mig fordi jeg er Republikaner, “I fyre ønsker ikke at give noget til den fattige.”

“Republikanere giver mere til velgørenhedsformål end Demokraterne,” siger jeg. (læs denne på synopsis), “I tåbelige Demokrater giver fødevaremærker og lader den fattige blive afhængig af Jer så I kan få deres stemmer. Og Obama har  gjort det vanskeligere for kvinder, så de mister deres jobs. Det er hans fejl at de ikke har råd til svangerskabsforebyggende midler eller abort.”              

“Du og dit FOX TV,” siger hun.

“Alt du siger er rettet mod Republikanerne og Fox fremfor at have fokus på argumentationen og afdækning af sandheden,” siger jeg. “Og du identificerer dig med de 99%, når du er rig. Du ønsker ikke alene fordelen ved at have penge, du ønsker hæder for at være end god, generøs person når du faktisk ikke er det. Det ligger kun i munden; du praktiserer det ikke. Du minder mig om din præsident.”

Hun spørger, “Hvad gør du da der er så godt?”

“Intet. Men i det mindste så tager jeg ikke æren for andres gode gerninger eller forsøger at stjæle fra mennesker der har mere end jeg,” siger jeg. “Jeg er en fattig Republikaner. Men jeg føler ikke at de som ikke har fortjent det skal have det, når de intet gør for at fortjene det. Da jeg var rig, var jeg Demokrat, og nu da jeg er fattig er jeg Republikaner. Så mon ikke jeg altid arbejder mod mig selv.”
"Lad os træne noget mere,” siger Barbara.

“Du ved godt jeg har en hjerneskade af min boksning så jeg kan ikke mere,” siger jeg.

“Jeg driller kun. Hjælp mig med mit benarbejde."

“Jeg synes dit benarbejde er ganske godt allerede. Det er lykkedes dig at få kredit for at være social bevidst blot fordi du er rig." siger jeg. “Og forresten så kan du takke din præsident for vor uoverensstemmelse. Han har splittet os. Vi ville endog slet ikke diskutere nu, hvis det ikke var for den kile han har banket ned mellem so. Dit eneste problem er at du tror du er på hans side, selvom du lever dit liv som en hypotetisk Republikaner. Men på den anden side det gør han jo også.”

“Jeg skal splitte dig ad,” siger hun og begynder at hamre løs på boksesækken. Lyden der følger er som lyden af knust glas. Hendes slag er udmærkede. Hendes filosofi er forkert. Hun er klog, men skrupforvirret af sin lånte ideologi.

Demokraterne tænker ikke klart. Alt er -  øjeblikket - for dem. De ønsker kortsigtede resultater, selvom de medfører elendige langvarige konsekvenser. De er ufornuftige som alle utopikere.
De kan se skoven men ikke træerne. De ønsker at tilfredsstille de urimelige krav fra den fattige samtidig med de lader landet gå ned ad bakke og glide ud i apati.

Read more: http://www.americanthinker.com/blog/2012/05/afternoon_workout.html#ixzz1udltneEO

1 kommentar:

Ole sagde ...

Interessant indlæg!

Related Posts with Thumbnails