lørdag den 28. maj 2011

Hvordan teenagere bliver gravide

Hvordan bliver teenagere gravide?

Victoria Jackson


Jeg delte oplevelserne ved mit seneste teaparty ved Calvary Chapel, Ft. Lauderdale, og der mødte jeg en smuk tyskfødt sort kvinde ved navn Jannique. Hun havde en meget fin holdning til alle problemerne og forklarede sig rigtig godt; skattenedsættelserne under Bush, internettets neutralitet, globalismen. Jeg sagde til hende hun burde være en professionel foredragsholder, hvortil hun svarede, "Jamen det er jeg." Jannique arbejder ved et Krise Center for Gravide og i sin fritid rejser hun landet rundt som en der går ind for, ingen sex før ægteskabet og foredragsholder imod abort. Hun er en ren diamant. Hun er nu en af mine ædelstene. 

Paul og Vicki, 1976

"Hvordan bliver teenagere gravide?" spurgte hun mig.
Jeg stammede, Ah, hvadbeha.... hvadbeha...?"

Hun kom selv med svaret: "'Ved at snave.' Enhver graviditet begynder med at 'kysse, snave.' Således designede Gud vore kroppe. Fysiske ændringer finder sted der forbereder vore kroppe på samleje. Kysser din teenager?"

Jeg var chokeret over hendes direkte facon. Jeg stammede, "uh, uh, jeg...måske. jeg tror måske..." Da jeg kom hjem spurgte jeg min teenager. Jeg mener vi allerede har været igennem det med blomsterne og bierne for nogle få år siden efter alt sludderet med at "broccoli kan forhindre cancer."  1. Korinterbrev 6:18 "Flygt fra utugt."

Så begyndte min teenager på en lang sørgelig beretning der indbefattede den totale fravær på romantik i den moderne teenagers liv. Min hjerte brister af bekymring over hendes generation. Hun sagde, "Det er ingen særlig hemmelighed mere, det er blevet til en vittighed..og det er ikke 'sex' eller 'at elske'... der 'lige på, smask, bang ind -ud..." Hun fortalte mig at selv børnene på hendes kristne skole benytter F...ordet og alle de andre vulgære ord. De lytter til musik der er fyldt med b**ch, ho f***, kneppe etc., og "efter et stykke tid," sagde hun, "har vi vænnet os til det og er blevet ligeglade." Hun fortalte mig at den inciterende rytme sukrer dem ind, og derpå bundfælder ordene sig i deres sind. Den første sang hun holdt meget af og som havde et bandeord med var "Hey Mama" med Black Eyed Peas. "Jeg følte skyld fordi jeg kunne lide den, og jeg sang med, men benyttede ikke ordet...men som tiden er gået..."

For første gang så jeg hendes SMS beskeder, og jeg besvimede næsten. Jeg lagde hendes telefon nærmest grædkvalt. Vi begyndte at lave en liste over TV-shows der fremmer, støtter eller opmuntrer til utugt. Listen blev så lang at vi pludselig indså at hvert TV show og hver film og hver sang teenagere hører er en konstant hyldest der siger, "Gør det, gør det, gør det, gør det..." Jeg fældede flere tårer og fjernede TV'et.

Min teenager får ingen kærlighedsbrevet eller går til baller, eller drømmer om et stort smukt bryllup og en romantisk bryllupsrejse med satinlagner. Hun fortalte mig der jo ingen mystik er ved det. "Drenge kan se nøgne kvinder overalt, hvorsomhelst, og den eneste måde teenagepiger kan få deres opmærksomhed er ved at tilbyde services som drengene ikke kan få på internettet." Jeg ville ikke høre mere. Jeg husker, for ikke så længe siden da jeg var 16.

Jeg havde ikke et TV eller radio og fik kun lov til at se censurerede film. Min far sagde at umoralske billeder eller sange fæstner sig i hovedet for evigt. Jeg gik faktisk rundt og sang drømmende for mig selv, "Jeg er 16 og bliver 17, og er uskyldig som en rose," fra 'The Sound of Music.' Når ingen kiggede dansede jeg rundt om en gine og lod som om min ægte kærlighed sang og dansede med mig. Jeg havde faktiske en kæreste, der sendte mig kærlighedsbreve og digte. Han er nu min ægtemand på 18. år, og vi har gemt dem allesammeni en æske. Selv hans 'Kære John' brev som han sendte mig da jeg stak af til Hollywood er indrammet. Vor kærlighed er alvorlig. Den er ikke sporadisk eller skrøbelig. Nuvel, vi kæmper. Vi bliver næsten skilt hver dag. Men vort ægteskab tager vi alvorligt. Vor forpligtelse overfor Gud.

Ironisk nok så skaber regler romantik. Jeg har haft romantik.

Jeg mødte Paul i 7. klasse. Jeg var 12. han var 13. Det var Bibelklassen, 1970. Jeg delte papirer ud med min bedste veninde Elizabeth. Bobby blev ved med at drille ved at sige, "Les-Beth, Les-Beth, Vicki og Les-Beth." jeg fattede ikke joken. Jeg følte en aura af styrke og fred strømme ud fra Paul Wessels bord. Han var alvorligt arbejdende af at gå i 7. klasse. Han havde endog en mappe! Han bar briller og havde store ører. Han smilede sjældent. Selv når jeg var ked at det kunne jeg ikke lade være med at smile. Vi var hinandens modsætninger. Jeg sagde, "Din far er læge." Han svarede tørt med et glimt i øjet: "Din mor er sygeplejerske." Nogle få år senere mødtes vi i vore biler ved et stoplys. Hans elektriske vindue gled ned. Jeg så ud af vinduet der på min vej, i min 200 dolars røde Ford Falcon uden raido og smlede til ham, "jeg kan lide din bil." Uden at fortrække en mine svarede hans alvorlige ansigt. "jeg kan lide din bil."

Nogle få måneder senere så han mig på skolens parkeringsplads og bad mig ud på vor første date. Jeg var iført en "kjole" min gamle skønhedskonkurrence kjole (jeg tabte i den konkurrence). Jeg var iført falske lange fingernegle, der faldt af i min salat da jeg klappede. Da han fulgt mig til mit dørtrin, som en gentleman, tog han mit ansigt i sine hænder, kyssede mig ganske let på munden og sagde godnat. Jeg dånede ind i huset.

Håndstand på motorhjemlen af min Ford Falcon

Da jeg blev sendt til undersøgelse på hospitalet for at de kunne finde ud af, hvorfor jeg ikke var "udviklet endnu" som 17 årig, (en sideeffekt af min intensive gymnastiktræning) sagde lægerne at de skulle foretage nogle prøver. Måske manglede jeg nogle kvindelige organer og var måske således "en mand." Paul kom på besøg på hospitalet, Han krammede mig i receptionen, mig en fuldkommen sund og rask teenager i en hospitalskåbe. Paul mumlede, Nuvel jeg elsker dig om du så er en mand. Så må jeg bare være bøsse." Se det er ægte kærlighed!

Når vi nu har nævnt homoseksuelle da fortalte Jannique mig at LGBT (Bøsseorganisationen i USA) havde opsat plakater på high schools der skildrer to piger der omfavner hinanden: teksten forneden lyder, "Hold dig ikke tilbage før du har prøvet det." Hallo. Denne åndelige kamp om vore børns sjæle er ganske så virkelig, Efeserne 6:12, og den er intens og vi er ved at tabe den. Alle de bestræbelser de benytter og forfalder til for at bringe flere over på deres side! Og så har kristne ikke lov til at hverve proselytter. Chuck Colson forklarer om denne kamp. Esajas 5:20 "Ve dem, der kalder ondt for godt, og godt for ondt..."


Paul var kirkens pianist. Jeg plejede at sidde ved siden af ham på klaverbænken og vende siderne for ham. Jeg dirrede af spænding. Vi lyttede til Bread på den 8 sporede båndoptager, igen og igen i hans sølvgrå Trans Am med det røde læderinteriør og talte sammen i timevis. Vi kyssede. Vi gjorde ikke mere. Han fulgtes med mig til Furman University i South Carolina. han spillede klaver og skrev en sag til mig.
... oh I could climb so high that I looked down on the mountains
I could swim to the bottom of the deepest ocean blue
I could look forever but there's something I could never do
I could never find another you.

Han gav mig en diamantring. Hans far forbød ham at gifte sig med mig, fordi vi var for unge. Jeg drog til Hollywood. Han giftede sig med en anden - det samme gjorde jeg. Vi gav vore ægtefæller vor jomfrudom, fysisk uden sygdom og uden følelsesmæsæig belastende bagage. Ti år senere, og begge fraskilte, blev vi genforenet. Jeg siger hermed ikke at vi er fuldkomne. Livet er kompliceret, tingene sker, men vi forsøgte.

Det er et holdningsspørgsmål. At forsøge at adlyde Gud og fejle med det er anderledes, end at forkaste Gud. Sæt barrieren højt. Engang spurgte jeg Paul, "Måske skulle vi blot have gjort det da vi var teenagere, da jeg var ung og smuk?" Han så forundret på mig, "Hvad?! Det ville jo have ødelagt det hele."Se det er den slags mand jeg ønsker min datter skal møde.

Gud giver os ikke regler for at ødelægge vor morskab men for at give os et liv i overflod. (Johannes 10:10.) Jeg talte med en medforældre fra skolen, en venstreorienteret Demokrat. Hun pralede, "Jeg er så stolt over min søn der nu er 18 år, og ikke har 2 børn...du ved jo at de fleste drenge på hans alder nu omstunder har mindst to."
Jeg kneb øjnene sammen. Så hun gentog det sagte. Jeg rystede på hovedet som om jeg ikke havde hørt rigtigt. Jeg er ikke af denne verden (Johannes 8:23). Hun er ikke stolt over at hendes søn er jomfru, men over at det ikke har medført resultater. Det er altså sådanne drenge min datter kan komme på date med?!

Vicki og Paul, 1992

Hvad er der dog sket med integriteten? Tilbageholdenheden? Disciplinen? Romantikken?
Ja, måske skal vi ikke forvente for meget af os selv og vore børn?

Min far var ikke engang stolt af mig selvom jeg fik alle de topkarakterer. Han ville sige, "Hvad skete der?" Han fortalte mig at jeg skulle levere min American Legion pris tilbage, da jeg havde danset ved en fest, hvor vi kun rørte hænder og skuldre. Han sagde jeg var en løgner fordi jeg havde jo underskrevet et papir på vor kristne skol,e hvor jeg lovede jeg ikke ville danse. Så højt var min fars tærskel placeret. 

Jeg har måttet foretage nogle justeringer vedrørende det at være forældre. Der er alternativer til "16 og gravid," og til "Tømmermænd." Min ven David White producerer ærlige, rene højkvalitetsfilm. Hans nyeste film "Holyman Undercover" er meget morsom, original og opmuntrende, og absolut ikke uskyldskrænkende.


Jeg har netop lavet en film med ham der hedder "Marriage Retreat" hvor Jeff Fahey fra "Lost" er medstjerne. Det viser udfordringen, skønheden og lykken ved et kristent ægteskab der holder ved. Jeg havde en scene fyldt med tårer, hvor min person fortæller sin mand, "Du er mit hjem." Paul har ikke spillet kaver for mig meget længe, derfor vred jeg armen om på ham og jeg håber du nyder vor duet. Manden i baggrunden er min 82 årige far. Han holdt sig for ørerne til sidste tone. Jeg skrev og opførte første gang denne sang på "Saturday Night Live i 1989. Den hedder "Mrs. Santa Claus." Den er vel en smule "dristig," men vi er altså gift.

Konservative er stolte hvis deres børn er jomfruer på deres bryllupsrejse. Liberale er stolte hvis deres børn bruger kondom i 8. klasse. Hvorfor skulle jeg ønske at være liberal?


http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=237889

Victoria Jackson, a "Saturday Night Live" cast member from 1986-1992, is an actress, comedienne, songwriter, uke player, wife, mother, ex-gymnast, Jesus-follower and new grandmother ... not in that order.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails