Definitioner på Frihed

“Frihed" versus Frihed"

Frihed" har én betydning i Vesten og en anden i Islam.

Diana West

Amerikanerne må lære de to opfattelser at kende for bedre at forstå det politiske jordskælv som USA nu skubber i gang mens præsident Obama giver et anerkendende nik til "de arabiske gader," der, sådan kan det se ud, i altovervejende grad er organiseret af Det Muslimske Broderskab, med det formål at tvinge en allieret, Hosni Mubarak, bort.

Mange på højrefløjen har i anti-Mubarak bevægelsen set en sejr til George W. Bush' store ideal - at stemmeurnernes demokrati ville forvandle umma'en til en Jeffersonsk, eller i det mindste, pro-Vesten og anti-jihad republik. At dette skulle være sket noget sted (og det til overmål) dæmper ikke deres begejstring. At citere Bush og forstærke det at være for "oppositionen" er faktisk kommet på mode. Idet han skriver i Washington Post citerer Elliott Abrams, Bush, fra 2003, da han sagde: "Er disse mennesker i Mellemøsten på sin vis helt uden for rækkevidde for friheden?...Skal de alene aldrig komme til at kende friheden...?" Jay Nordinger ved National Review citerer Bush, fra 2008, ved at sige: "Sandheden er at frihed er en universel rettighed -- Den Almægtiges gave til enhver mand, kvinde og barn på jordens overflade." 

Således lyder "universalisternes" evangelium. Universalisterne tror alle mennesker foretrækker frihed når den ikke er tilstede, hvilket sandsynligvis er sandt. Men de tror også at alle mennesker definerer "frihed" på samme måde. Er det sandt?

?

Svaret - i første omgang -- er Nej. Tilgangen til frihed, eller hurriya, i "Enclyclopedia of Islam" beskrives som en tilstand af guddommelig betagelse der ikke på nogen måde ligner den form for forståelse som Vesten har af frihed som forudsætningen for individets samvittigheds handlinger. Ifølge leksikonet er Islamisk frihed "anerkendelsen af det essentielle forhold mellem Gud Herren og Hans menneskelige slaver der er helt og aldeles afhængige af Ham." Ibn Arabi, en sufi lærd af betydning, er citeret for at have defineret frihed som "være Allahs fuldkomne slave." Eller med andre ord, den islamiske form for "frihed" er frihed for vantro.

Pludselig ser det ud til, at der mangler noget meget vigtigt i oversættelsen af Bush-talen. Således har det været fra begyndelsen, hvilket hjælper med til at forklare, hvad der er gået galt med U.S. krigen i ummaen. At bringe den vestlige form for "frihed" til den islamiske verden kan meget vel ligne en idealistisk udvidelse af borgerrettighedskorstoget i præsident Bush' og hans tilhængeres optik, men det var faktisk en kæmpemæssig kulturel misforståelse.

På dette tidspunkt kan jeg forestille mig blive udspurgt om, hvorvidt den islamiske definition på frihed, kan anvendes udenfor et strengt islamisk religiøst miljø. At dømme ud fra de mest solide indikatorer vi har - data fra afstemninger om ægypternes holdninger fra Pew (2010), og University of Maryland/WorldOpinion.Org (2007)-- bliver jeg  nødt til at sige at Ægypten er et meget islamisk religiøst miljø. Disse resultater afslører en befolkning der er grundfæstet i læren og holdninger i Sharia (islamisk lov).

For eksempel fortæller Pew os af 84% af ægypterne går ind for dødsstraf for at forlade islam; 95% siger det er godt for islam at spille en stor rolle i politik. Maryland/WorldOpnion undersøgelsen viser at 74% af ægypterne går ind for "en streng Sharia," og at 67% går ind for et "kalifat" der forener hele islam. I fire valgt kunne sådanne potentielle flertal vel godt gå som "demokratisk" når det drejer sig om et flertalsstyre. Men ville Vesten mon overveje at betragte dem som "demokratisk" når det drejer sig m individuelle rettigheder?

 

Byron York har en overvejelse i Washington Examiner om nogle af disse samme data fra Ægypten, og fandt en tilsyneladende modsætning mellem den store popularitet ved dødsstraf for at forlade islam ("Frafald") på den ene side og "religionsfrihed" (90%) på den anden. Dette ville virkelig være en modsætning i Vestens kontekst. Men vi ser ikke en Vestens kontekst. Hvilket bringer mig til koncept 2.  

Islam anerkender ingen anden religion som gyldig, end netop islam. Det betyder, at hvad vi i Vesten hører som "religionsfrihed" i den islamsike kontekst, er "frihed for islam." Stephen Coughlin den fremragenede analytiker om Sharia har påpeget overfor mig, ved at citere fra Koranen og den klassiske Sunni lovbog "Den rejsendes tillid," at jødedommen og Kristendommen "var annulleret ved islams universelle budskab." Det er det samme som overherredømme. Ydermere er det "vantro (kufr)" grunde til dødsdommen for frafald -- "at mene at de tilbageværende kulter, der nu bærer navnene af tidligere gyldige religioner, såsom Kristendommen" eller "jødedommen" er acceptabel for Allah den Almægtige..."

Nu er det pludseligt ikke så vanskeligt at forestille sig at et Ægypten efter Mubarak bliver ledet af De Muslimske Brødre. 

FamilySecurityMatters.org Contributor Diana West is a journalist and columnist whose writing appears in several high profile outlets. She also has a website: DianaWest.net.