Når lammene tier
Anklagen for at forholde sig tavs overfor stor ondskab kunne imidlertid med meget større ret rettes mod nutidens Katolikker - og ikke kun katolikker, men næsten alle kristne- for deres fiasko med at stå op imod de onde gerninger der udføres i islams navn.
Grunden til at vi ikke hører en sådan kritik er, at omtrent alle og enhver har valgt at være tavs om dette emne, herunder de som ellers plejer at glæde sig over at være efter kristne. Faktisk så var kritikerne af Pave Pius XII vrede over Pave Benedikt XVI for ikke at være tavs om islamisk vold i hans tale ved Regensburg. John Cornwell, forfatteren til Hitler's Pave og en yderligtgående kritiker af Pius, fordømte Benedikts tale som værende "opflammende" og "ubehagelig." Tilsyneladende er tavshed guld, når man konfronteres med den alvorligste ondskab i vor tid.
Derfor er der masser af eksisterende tavshed, men kristen tavshed er i særlig grad forurolignende, fordi netop kristne formodes at skulle stå til ansvar for en højere myndighed, end den herskende mening. I tilgift, så kan kristne ikke særlig godt bedyre uvidenhed da megen af den seneste tids muslimske fjendskab er blevet rettet direkte mod kristne. Her følger nogle overskrifter:
- Iran: Protestantisk gejstlig tortureret for at omvende muslimer
- 500 slagtet i Nigeria
- Pakistan: Kristen par får 25 års fængsel for som det påstås at have rørt ved Koranen med snavsede hænder
- Fire kirker brandbombet i Malaysia for at have benyttet "Allah" for Gud
- Ægypten: Mindst seks kristne dræbt i skyderi udenfor kirke
- Kristne i Irak nær udryddelse (se denne artikel)
Svaret på alt dette fra kristne lederes side har været dyb tavshed. Faktisk ser det ud til at mange kristne er mere bekymrede over farerne ved islamofobi, end over forfølgelse af deres medkristne. For eksempel, så har protestantiske og katolske gejstlige på det kraftigste fordømt folkeafstemningen i Schweitz der forbød opførelsen af nye minareter. På samme måde i Frankrig er de gejstlige mere fokuserede på et muligt forbud mod burkaen, end på den elendige situation hos kristne i muslimske lande.
I Holland har et flertal af de gejstlige fordømt Geert Wilders og sagt han er ukristen fordi han taler imod islamisk vold. Og ved et "Kristent-Muslimsk topmøde" der blev holdt ved Washington National Cathedral i begyndelsen af marts, var de barskeste ord i den afsluttende udtalelse reserveret medierne, der blev opfordret til at leve op til deres ansvar for at "dæmme op for bølgen af islamofobi."
Nogle uger tidligere udstedte kardinal Jean-Louis Tauran, præsident for Det Pavelige Råd for Interreligøs Dialog, sin egen advarsel mod islamofobi. "Vi skal lære ikke at frygte islam," sagde han ved en teologisk kongres i Granada, og tilføjede, "dialog alene giver os lov til at overvinde frygt, fordi den giver os lov til at erfare modpartens...."
Derfor ser det ud til at det eneste vi har at frygte er frygten selv. Når man altså kommer til at kende den anden part og vedkommendes religion - "erfare modpartens--" og alt det der - da vil din frygte forsvinde som dug for solen. I et interview fra januar med i L'Osservatore Romano nedgjorde kardinal Tauran "den følelse af frygt" der var forbundet med afstemningen om minareter i Schweitz. "Det undrer mig," sagde han, "om disse personer (som er bange) kender muslimerne, om de nogensinde har åbnet Koranen."
Vær meget forsigtig med at åbne den med snavsede hænder, hvis du tilfældigvis bor i Pakistan. Pointen er at en masse kristne der bor i den muslimske verden er ved at opdage de andres forskellighed - ofte i den forkerte ende af en machete. Hvad mange professionelle dialoger mangler at værdsætte er det næsten totalt anderledes ved den islamiske troslære. Det er en ting at møde den "anden" i de tæppebelagte værelser i interreligiøse mødelokaler i Washington og Rom, noget helt andet er at møde ham i et samfund, hvor han har fuldstændig magt til at kunne påtvinge sin vilje og religion over dig.
Kristen selvfordømmelse er ikke det værste ved affæren. Mens nogle kristne beklager sig over islamofobien så synes andre det er helt i orden med judeofobien. Således er et antal af førende kirker beskæftiget med at samle deres energi om ikke at søge efter retfærdighed for deres medkristne, men at være som et ekko af muslimske klager mod Israel.
Den Evangelisk Lutherske Kirke i Amerika har fornylig udsendt en udtalelse til sine medlemmer fra 16 palæstinensiske kristne der erklærer at "den israelske okkupation af Palæstinensisk land er en synd mod Gud og menneskeheden...." I rapport udgivet af Arabiske Katolske biskopper i januar lægges skylden for lidelserne hos kristne i den arabiske verden, ikke på deres muslimske forfølgere, men på den israelske tilstedeværelse på Vestbredden. Så næste gang en koptisk kristen i Ægypten træder ud af sin kirke og ind i bøge af geværild, så er det altså jødernes skyld.
Var kristne tavse under naziæraen? Nogle var, nogle samarbejdede endda. På den anden side var der nogle der gjorde modstand, nogle der risikerede deres liv for at frelse jøderne. Men det vedholdende spørgsmål for os er, hvordan vi ville reagere hvis vi står overfor en lignende ondskab. Lige nu har vi en situation der er skræmmende lig nazismens fremkomst: I dette tilfælde er det fremkomsten af en fanatisk ideologi der søger efter dominans i verden, samtidig med med at man, ligesom nazisterne, går ind for at jøderne udryddes.
Islamisterne læser endog de samme bøger. Hitler's Mein Kampf er en storsælger i Mellemøsten som i andre dele af muslimske bydele i Europa. Den anti-semitiske traktat The Protocols of the Elders of Zion sælger også aldeles udmærket. Hitler er en helt i visse muslimske lande. Voldsom anti-semitisme er en etableret kendsgerning på europæsiske og amerikanske univeristeter, og jøderne flygter endnu engang fra Europa. Dette drejer sig ikke om at historien gentager sig på en underforstået måde som fremtidige historikere vil kunne regen ud om 50 år. Dette er historie der griber dig i kraven, trækker dig helt tæt på og skriger "Kan du huske mig!?"
Efter 2. Verdenskrig påstod mange tyskere at de ikke kendte til omfanget af de nazistiske overgrab. Da nazisterne vitterligt holdt nogle af deres aktiviteter skjult kan der meget vel have været mange tyskere der intet kendte til mordlejrene. Nu til dags er det lidt mere vanskeligt at påstå man er uvidende om hvad de store overskrifter i bunden af din TV-skærm angiver som dagens høst af islamiske selvmordsbombere. Efter 15000 islamiske terrorangreb siden 9/11, er billedet meget skarpt og tydeligt. Hvorfor kan kristne ikke se det? Svaret er at et betragtelig antal kristne åbenbar har forvekslet deres kristne tro med den mere populære religion der kan kaldes tolerance - en religion der næsten udelukkende beskæftiger sig med at udstille multikulturel respekt.
Når det drejer sig om islam er mange kristne derfor mere ivrige efter at demonstrere deres tolerance end at forstå kendsgerningerne. Som Faith McDonnel fra Institute of Religion and Democracy udtrykker det:
Mange kirker er besatte med at være elskelige overfor islamisterne ...sådanne kirker søger efter sessioner med behagelig dialog med den lokale moske, og udgyder sig om hvor meget Kristendommen og Islam har til fælles, og de udfordrer aldrig muslimerne til en seriøs debat om de såkaldte fællestræk....
Idag har de kulturfølsomme kristne ikke fattet den pointe at hvis der virkelig var en masse fælles grund mellem Islam og Kristendommen så ville det være klog ikke at gøre opmærksom på det. Det er næsten som at prale med at man har en masse til fælles med nabolagets bølle, der gennembanker sin hustru. Kort sagt, at søge at have en fælles baggrund med en tyrannisk religiøs ideologi, er det samme som at miskreditere din egen tro.
Tolerancens religion har råd til mange lejligheder, hvor man lykønsker sig selv, men ikke for at tænke klart. Alle moralske - religiøse normer er ikke skabt lige. Og at tale og handle som om det er tilfældet er at beskæftige sig med løgn. Kristne der ikke taler åbent om islams forbrydelser eller kommer med undskyldninger for dem skal holde op med at lykønske sig selv med deres åbne sind, og bør, i stedet spørge, hvordan adskiller vi os fra alle de europæere der blot så den anden vej når nazitidens forbrydelser blev begået.
Man debatterer stadig den rolle Pave Piux XII havde, men det meste af beviserne viser, at han talte kraftigt imod nazisterne og til forsvar for jøderne. Hans bestræbelser var ikke kun begrænset til formelle protester, men inkluderede også initiativer til at beskytte og give ly til jøder over hele Europa. Historikeren David Dalin bemærker at alene i Rom, som svar på Pavens anmodning, at "155 konventer og klostre gav husly til vickra 5000 jøder...Så mange som 3000 jøder befandt sig i sikkerhed i Castel Gandolfo, Pavens sommerresidens...Pave Pius selv gav husly, indenfor Vatikanets mure i Rom til hundredvis af hjemløse jøder."
Det at Paven, og andre katolske biskopper,ikke var åbenmundende var ofte på opfordring af de jødiske ledere der frygtede nazisternes gengældelse - en meget virkelig frygt, da de meget stærke protester fra de hollandske biskopper i juli 1942 mod deportationen af jøder netop fremprovokerede den mest vilde og rå gengældelse fra nazisternes side mod jøderne.
Men det er ikke grunden til at så mange kristne idag forbliver tavse om islamiske forbrydelser. Selvom det utvivlsomt er sandt at nogle kirkefolk afdæmper deres ord af frygt for gengældelse mod deres kristne brødre i den muslimske verden, så er flertallet af de kristne i Vesten næppe klar over at de har brødre på steder som Ægypten, Pakistan og Malaysia.
Deres tavshed er som tavsheden hos de der er blinde ikke kan se den umiddelbare fare - blindet af deres tro på de multikulturelle myter om moralsk lighed og blindede af hensyn til dem selv. Tolerance er helt fint, til et vist punkt, og det kan udrette mirakler for ens selvforståelse. Men som Thomas Mann sagde, "Tolerance bliver en forbrydelse når den udvises overfor ondskab." Vi er nået til det punkt, hvor kristne har brug for at undertvinge deres søgen efter selvværd til en søgen efter kendsgerninger.
William Kilpatrick’s articles on Islam have appeared in Catholic World Report, The National Catholic Register, Jihad Watch, World, and Investor’s Business Daily.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar