tirsdag den 2. februar 2010

En radikal feminists død

En Radikal feminists død

Mary Daly døde fornylig - men hendes mande-hadende råddenskab lever videre i akademiets og kirkens haller.

Barbara Kay

Et ikon indenfor kvindebevægelsen "thealogoen" Mary Daly døde den 3. januar. Selv om det ikke var videre kendt udenfor akademiet så havde Daly i sin levetid en stor indflydelse på programmer der stod for undersøgelser af kvinders rolle i religion. Hendes bortgang som 81 årig vil sandsynligvis tjene til at forny interessen hos nye studerende, man kan kun håbe at det så vil være en objektiv og mindre følelsesbetonet forsamling end hidtil.

De som ikke tilhører de akademiske kredse, og hvor Dalys navn blot er kendt som i en slags tåge, har måske en uklar erindring om en meget offentlig omtalt retssag som Daly igangsatte: Boston College, den Jesuitiske institution som Daly underviste hos i årtier, blev tvunget ud i en sex-diskriminations sag sent i 1990'erne, der involverede en mandlig elev der var blevet forvist

fra den feminitiske militante Daly's forskningsklassser , netop på grund af hans køn. Som et resultat blev Daly afskediget og "trak sig" fra det akademiske liv i 2001.

Daly's intellektuelle løbebane faldt sammen med fremkomsten af dissidenter i katolsk teologi i 1960- og 70'erne efter Det Andet Vatikan Råd, en tid da oprørske katolikker arbejdede med meget stor ihærdighed (dog uden succces) på at få bøjet den normative katolicisme hen mod mere liberale holdninger til svangerskabsforebyggelse, homoseksualitet og abort.

I 1968 offentliggjorde Daly Kirken og det andet køn, hendes lærde j'accuse (jeg anklager) værk der fordømte Den Katolske Kirke for dens ydmygelse af kvinder ved et patriarkalsk hierarki. Hendes mest berømte opflammende bog fulgte da i 1973 Bag Gud Faderen.

Ud af det rene ingenting, ved at der ikke var blot det mindste historiske såvel som litterære eller arkæologiske bevis som støtte, da opfandt Daly en overvunden hidtidig religion i modsætning til Judaismen og Kristendommen. Gudindelig åndelighed var til at begynde med blot et elfenbenstårns fænomen, men skulle senere blive populariseret og opsluget i offentligheden via de enormt populære bøger The Chalice (kalken, bæger) and the Blade (1989) af Riane Eisler og Da Vinci Mysteriet (2003) af Dan Brown. I Daly's, og nogle få andre ligesindede feministers genbearbejdning af Skabelsesberetningen i l. Mosebog, da tilbad de første menneskekulturer Den Store Moder Gudinde, og boede fredsommeligt og i smuk samdrægtighed og med økologisk ansvarlighed som de blå Na'vi'er på Pandora i filmen Avatar, der netop tilbeder en gudinde. Daly ville have elsket filmen, som hun måske har været inspirator for.

Menneskene beboede dette fortidens Eden under den godgørende åndelige vejledning fra Gudinden.Hun sørgede især for, at de kvindelige værdier som fred og harmoni og miljømæssig følsomhed var tilstede. Fra år 40000 til 5000 før vor tid, var alt såre godt. Mænd og kvinder glædede sig i samhørighed og var produktive sammen. Så begyndte barbariske horder at hærge og plyndre deres vej gennem den pacifistiske Gudindes domæner. Disse vilde mænd indførte racismens ondskab, sociale opdelinger og hierarkier, krigsudflugter og øko-nedbrydning. Resten af menneskehedens historie er den rene tragedie med vold, et kontrollerede patriarkat sammen med hensynløs kapitalisme, miljømæssig hensynsløshed og en hidtil uset foragt for kvinder.

Det er altsammen nonsens: Gudindeagtig åndelighed er ideologi der fremstilles som religiøs historie og teologi. Det kendetegn der adskiller alle pseudo-religioner, som McGill Universitys forskerne Katherine Young og Paul Nathanson påpeger i deres netop udgivne magisterstudie af Gudindereligion, Sanctifying Misandry, (Helliggørelsen af mandehadet) er lige præcis denne form for historisk revisionisme. Historisk revisionisme er også en markør der peger på en konspirationsteori, hvori forfatterne placerer Gudinde spiritualitet.

Konspirationsteorier kræver såvel gode som onde fyre. "Sandheden" der kunne føre til en løsning af det nuværende problem, og derefter til en fuldkommen verden er kun tilgængelig for nogle få oplyste. Det er de gode fyre, i dette tilfælde Mary Daly og hendes apostle.

Når så virkeligheden blander sig, så bliver det meget tydeligt at der kun er gjort få fremskridt for at opfylde den utopiske "løsning" (se f.eks. på kommunismen), syndebukke skal opfindes så man kan placere en skyld: De evindelige skurke - i dette tilfælde mænd, der er besmittet med den patriarkalske oprindelige synd - som med ihærdighed og uophørligt forhindrer at fremskridt hen mod Nirvana kan indføres.

Under dække af hendes soi-disant (selvopfundne) religiøse lærdom lykkedes det Mary Daly at slippe af sted med chokerende sexisme. Daly var lesbisk, hvilket ikke forklarer hendes had til mænd, men måske forklarer hendes oprigtige tro på en fuldkommen verden - en slags Messiansk tilbagevenden til den Gyldne Tidslader før fosterstadiet, som Gudinde spiritualiteten er forpligtet på - mænd er ikke nødvendige og kan derfor undværes.

Således lykkedes det for Daly at slippe afsted med en masse hadesnak på sin tid - og når man tænker efter, selv ved hendes død. Hendes mest mandehadende udtalelser blev anvendt i små mængder, om ikke helt ignoreret i de førende medier.

En leder i Wall Street Journal af Charlotte Allen siger at hun "pressede citronen," og med elegance "omfavnede hun de mere krigeriske mærkesager hos feminismen"; New York Times indrømmer ganske diskret at hendes arbejde "udforskede kvindehadet i religion som et hele" og at "kritikerne henholdsvis roste og fordømte Professor Daly for hendes brandfarlige, bidende kloge, ekscentriske overskrifter og skarpe stil." Los Angeles Times vedgår at Daly var "brillant, rå i sin humor og provokerende" og "en utæmmelig person ved Boston College."

Alt dette er som at sige at Osama bin Ladens videooptagelser på visse punkter er kedsommelige, og at han "udforsker" anti-Vestenismen i sin ideologi. Intet medie med myndighed har efter min mening skåret ind til benet vedrørende denne skrækkelige kvinde: Hendes ondskabsfulde udtalelser om at mænd skal udslettes, som de bevises i disse hadfyldte udtalelser, citeret af Young og Nathanson)

  • “Mandestyre er den mest grundlæggende radikale og universelle sociale manifestation af ondskab, som også ligger til grund for ikke kun folkedrab, ikke kun voldtægt, ikke kun racisme, ikke kun nuklear og kemisk forurening, men også åndelig forurening."

  • “Som hovedregel er patriarkjalske kulturer nekrofilistiske, fikseret på had, og kærlighed til døden."

  • “Hvis man skal vælge mellem de to typer, da er kvinden helt klart meget bedre end manden. Jeg har ikke brug for at vælge mellem de to: Den ene er ikke engang værd at overveje længere. Den er så gennemsyret af råddenskab."

Og så den mest berømte, eller berygtede, om man vil:

  • "Hvis livet skal overleve på denne Planet, så skal der være en oprensning på Jorden. Jeg mener dette vil ske gennem en evolutionær proces der vil resultere i en drastisk reduktion af mænd. Mennesker er bange for at sige den slags nu om stunder."

Jo, måske er du og jeg bange for at sige den slags, men undervisning i kvinders forhold, betyder åbenbart, at man aldrig skal sige undskyld for at ære en hadspreder der er stolt over at sige netop "den slags ting."

Prøv du at forbinde enhver anden identificerbar gruppe med orden "oprensning" - sorte, bøsser, oprindelige folk, kvinder (åh, ja Herre Gud, fremfor alt kvinder) - og overvej så om du ville kunne få din bog udgivet, ikke mindst som lærebog; og hvis du selv udgav en sådan gang sludder, hvilket troværdigt universitet ville så turde indkludere dig på deres læselister?

Medmindre du mener Daly blev betragtet som en harmløs skør kugle blandt de ægte lærde udi religion, ligesom en Raelianer eller en Scientolog, så blev Daly ikke desto mindre udnævnt som "den fremmeste feministiske teoretiker og filosof i USA" af Enclycopedia of World Boiography, og hun blev udgivet af respekterede forlag som Harper, Sanfrancisco. Ydermere har Daly og hendes disciple demonstrativt befolket de korridorer der giver indflydelse indenfor alle de førende religioner i forsøget på at missionere for hendes underkastelses tanker.

For eksempel, i 1987, ved en konference sponsoreret afAmerican Academy of Religion - vel næppe en ubetydelig organisation - talte hun foran et betydeligt stort antal voksne, der på evangelisk henrykkelses vis, sang hendes navn igen og igen: "Mary, Mary, Mary."

Et panel, ved en konference i 1998, gav hende en hyldest for hendes arbejde ved "at give styrke til tilstedeværelsen af hekse" (ved at hævde at de fordømmende ord knyttet til kvinder som "heks" og "troldkvinde" var noget fetischagtigt for Daly.) Hendes enorme indflydelse kan ses ved de ord en af disciplene der var tilstede, Carter Heyward, den første kvindelige anglikanske præst, udtalte: "(Gejstlige) som jeg....på grund af dig Mary, blev meget tidligt i vor professionelle søgen klar over at Gud Faderen var en nekrofil opsynsmand over intet andet, end løgne."

Ifølge Young og Nathanson forlod Daly selv kirken, men mange af hendes disciple blev tilbage som "infiltratorer" i kristne og andre religioner med den hensigt at kolonisere og ødelægge den normative religiøse teologi indefra. Den jødiske feminist Judith Palskow, for eksempel, opfordrer i sin bog fra 1991, Standing Again at Sinai: Judaism from a Feminist Perspective, de jødiske kvinder til at forkaste den historiske judaisme.

Ifølge National Catholic Reporter skrev Mary Daly: "Der er og vil være de som mener jeg er gået for vidt. Lad dem forblive forvisset om at den overbevisning er korrekt, måske langt udover hvad de kan forestille sig, og at jeg som sådan har tænkt mig at fortsætte med at gøre."

Klasseværelserne der beskæftiger sig med kvindeforskning er ved at blive tomme, fordi den nuværende generation af unge kvinder ikke kan identificere sig med den form for hadefyldte budskaber som Mary Daly står for. Det er løfterigt tegn. Da det er en realitet nu, da giver Dalys død universiteter, der støtter kvindeforskning, en lejlighed til at genoverveje deres egen fremtid når det drejer sig om netop kvindeforskning. Burde amerikanske universiteter fortsætte med at stå bag, og give ressourcer til konspirationsteorier der åbenlyst lader halvdelen af menneskeheden være syndebukke, mens man bevidst sår og gøder skadeligt bedrag om overhøjhed til fordel for den anden halvdel?

Barbara Kay is a weekly columnist in the comment pages of Canada’s National Post newspaper.

Ingen kommentarer:

Related Posts with Thumbnails