Mangel på klasse - druk hos piger

Ingen klasse

Christopher Orlet

Et bestemt berømt billede har været hele vejen rundt i den britiske presse. Fotoet viser en helt klart skidefuld gruppe af (uden tvivl) velbeslåede unge kvinder, den ene af dem fjoller rundt i Cardiffs gader med sine underbukser nede om anklerne, til megen morskab for hendes veninder. Reaktionen hos den britiske offentlighed på det billede og utallige andre lignende fotos der er offentliggjort i pressen har været blandet.

Konservative ældre briter ser disse billeder som noget repræsentativ for en tilsyneladende nedgang i deres civilisation. For dem er Storbritannien uigenkendelig, ligesom et fremmed land, et hvor al social orden er brudt ned. Yngre, mere liberale briter ryster blot på skuldrene og siger, "Betyder det noget?"

Fænomenet på det som i Storbritannien kaldes "ladette kulturen" (piger der opfører sig som fyre) og her i USA "vammel kulturen" er måske mere slående, end i det traditionelt reserverede Storbritannien. Hvis stille tilbageholdt desperation var den engelske facon, så gælder den ikke længere. Den tidligere så reserverede britiske karakter er i dag; "højrøstet, skidefuld og grænseoverskridende."

Der er mange grunde til at unge middelklasse kvinder med en dyr uddannelse (snarere end veluddannede), skulle ønske at udstille deres opførsel. Først og fremmest har dagens unge piger et ønske om at "være en af fyrene," ligesom ham den glade lømmel. Hvis man kan være som disse fyre samtidig med at man er tøs, så er det jo dobbelt så flot ikke sandt?

Det betyder i dag at man går til stripklubber og klatrer op på dansebordene og spiller stripper for sine venner og medarbejdere. Som en ladette udtrykte det i Marie Claire, så er det det samme som at "følge med sine mandlige kolleger." Eller som en anden sagde: "Kvinder har deres ægte frihed."

Det er forunderligt så hurtigt århundredegamle traditioner, sædvaner og manerer svinder hurtigt bort. Inden for et årti er alle de gamle tabuer der regulerede opførslen hos unge middelklasse kvinder blevet fejet bort. I de sene 1970'ere, da min mor gik i skole overvågede de kvindelige elever opførslen hos deres klassekammerater, for at en 'slem pige' ikke skulle give skolen et "dårligt ry." "For ti år siden var det helt uacceptabelt for kvinder at gå i byen og drikke sig sanseløst berusede" fortalte en ladette til et canadisk tidsskrift. Det gælder ikke længere. Hvis moralovervågningen hos min søsters generation var overdreven, så er vi i dag svunget helt over til den modsatte side. Efter en nøgen dans med en mandlig stripper sagde en anden ladette filosofisk: "Det drejer sig om lighed, Mænd går ud og har det sjovt. Hvorfor må vi kvinder ikke det samme?"

Jeg tvivler på, at det at rende døddrukken rundt i gaderne med bukserne nede om anklerne er den slags lighed som Susan B. Anthony havde i tanke da hun begyndte at udgive The Revolution, men lad det nu ligge. På samme måde viser en britisk undersøgelse at 78% af de unge kvinder foretrak at deres fester med veninderne skulle være "larmende, drukkenskab og grænseoverskridende." Det er ikke nok at opføre sig tåbeligt. Alle og enhver - uanset om vedkommende ønsker det eller ej - skal være vidne til det.

Det er en meget simpel logik der er kørende her. Unge mænd gør idiotiske ting, så derfor, for at bevise at jeg ikke er mindre idiot end dem så skal jeg gøre det samme. Der er blot det ved det, at de ikke mener de opfører sig idiotisk. Helt sikkert så ser det ud til at den unge dame der paraderer i byens gader med bukserne nede og som kaster sidegaderne ikke synes hendes opførsel er forkert. Hun morer sig jo blot. Ligesom fyrene.

Hvis dagens unge nu opførte sig med nogen tilbageholdenhed og anstændighed så er det mindre fordi de er bange for at skade deres sociale ry - for det at skade sit ry kan være en metode at blive lagt mærke til og derved øge ens popularitet - det er mere af frygt for at skade ens udsigter på jobbet.

(Forestil dig de karrieremuligheder hos den unge britiske fyr der blev fotograferet mens han tissede på en krigsmindesmærke fra 2. Verdenskrig.) At være nervøs for jobmulighederne er virkelig en årsag til bekymring. Jeg ved ikke hvor mange gang jeg har hørt jobkonsulenter fortælle unge mennesker at de burde være på vagt overfor deres opførsel, nu da mobiltelefonkameraernes billeder meget let kan ende på Facebook, og potentielle arbejdsgivere vil se på din Facebook side. Advokater får hele tiden at vide at de skal passe på deres rygte, ikke fordi et godt rygte i sig selv er godt at have, men fordi et dårligt rygte kan i alvorlig grad skade karrieren.

Samfundet, som sædvanligt, kan man regne med sender blandede budskaber. Snarere end at beklage "vammel opførsel" er der intellektuelle kvinder og undervisere der hylder den: "Der er aspekter ved ladetternes opførsel der bør hyldes," siger uddannelsesundersøgeren Carolyn Jackson, forfatter til Lads and Ladettes in School, "ligesom kvinders og pigers formodede større selvsikkerhed og selvtillid er de ikke banege for at udfordre kønsstereotypierne." Hver gang jeg overvejer om konservative er forkerte på den for deres angreb på intellektuelle, så læser jeg en udtalelse som fr. Jacksons og kan blot sige. Bliv ved med at angribe.

Hver gang man forsøger at forandre samfundet i sin grundsubstans så kommer der en reaktion. Mens disse reaktioner sjældent er særligt kønne, så er de dog forudsigelige. Vor drukne døtre der paraderer på gaderne halvnøgne er, i sin egen besynderlige facon, en reaktion på kvindefrigørelse og politisk korrekthed. Heldigvis, forsvinder disse reaktionære perioder igen. Og når det sker så lad os håbe at unge kvinder vil holde op med at frigøre unge mænd eller hvis de nu absolut skal, de å frigør dem til noget med mere klasse.