Forældre? Hvad skal vi med dem?...

Forældre? Hvad skal vi med dem....?

Patrice Lewis

Der skete noget skelsættende i vores hjem sidst i december. Vor ældste datter blev 13. Nu begynder den snerrende teenagetid. Og så dog ikke, er der noget galt? Slet ikke. Vor ældste datter behandler os stadig med respekt. Hun er kærlig og lydig. Hun er flittig med sit skolearbejde. Hun ryger ikke, og tager ikke stoffer. Hun klæder sig passende og har ingen Britney Spears plakater på væggene.

Nej, selvfølgelig er hun ikke fuldkommen. Hvilken teenager er det? Men under vor oplæring er hun blevet til en dejlig ung dame. Her forleden aften da jeg bad hende tage opvasken da fik jeg trods alt en mekanisk protest, før hun indvilligede og tog opvasken omhyggeligt.

Alt dette kan nå at forandre sig på to år.

Nej, det bliver ikke når vores ældste datter så err 15 og er dybere inde i den der potentielle knurreritid. Det bliver når vore forældrerettigheder bliver annulleret og ugyldige under den kommende indførelse af traktaten med navnet FN Konventionen om Børns Rettigheder."

Netop FN. Det betyder, at en eller anden tilknappet person i Schweitz eller Saudiarabien skal have det sidste ord om, hvordan du opdrager, uddanner og disciplinerer dine børn. Sødt, ikke sandt?

Hvilken lettelse efter 233 år med uafhængighed da er USA frivilligt ved at ophøre med at være en suveræn stat overfor FN. De er trods alt virkelige eksperter i børneopdragelse derovre i f.eks. Libyen. Under international lov, hvis denne traktat ratificeres ja, da står den over vor Forfatning.

Storslået ikke sandt?

Det jeg synes er mest morsomt (på den ondskabsfulde måde) er at USA indtil 1960 eller deromkring, traditionelt har frembragt nogle af de bedste og klogeste børn på Planeten. Vore børn voksede op til at være ansvarsfulde, hårdtarbejdende borgere, der elskede familien, Gud og deres fædreland. Vor nation blev en verdensleder fordi vi opdrog vore børn rigtigt.

Men nu, "I barnets bedste interesse skal regeringen have mulighed for at annullere enhver beslutning som enhver forældre foretager, hvis en regeringsembedsmand er uenig i forældrenes beslutning," siger Michael Farris, præsident for Parental Rights.org, og formand for Home School Legal Defense Asssociation (Hjemmeundervisningforeningen) og fuldmægtig ved Patrick Henry College.

Så hvis du beder dit barn om at vaske op, da kan barnet blot ringe til en "regeringsembedsmand" og slippe helt og aldeles. Fordi - forstå det nu - "børn har brug for en lovlig ukrænkelig ret til af slappe af." Hvor flot! Hvor kan jeg få en sådan lovlig ret?

Og vi er slet ikke begyndt at tale om den tvungne sexualundervisning (a la offentlige skoler) og om "sundhedsservices" - altsammen uden forældrenes godkendelse, selvfølgelig.

Hvad med tugt? Ha, ha! Jeg må le. Naturligvis "forbyder traktaten helt klart alle former for korporlig afstraffelse herunder smæk. Kongressen skulle have både pligten til, såvel som magten til at indføre lovgivning der direkte påfører lovlige sanktioner mod forældre der giver deres børn tugt. Det at give smæk ville altså være en forbundsforbrydelse hvis CRC traktaten ratificeres."

If'ølge Farris, "De to vigtigste principper i CRC er 'barnets bedste tarv,' og 'barnets ret til at være besluttende med i alle relevante forhold.'"

Ret til at være med i besluttende forhold. Når jeg beder min datter om at vaske op er det af ren høflighed. Der er ikke plads til forhandling. Hun har ingen beslutningsmyndighed i den beslutning. Hun skal vaske op. Udover den kendsgerning, at der trænger til at blive vasket op da ved vi alle, at det at lære hjemmets rutiner er gavnligt for et barns moral og etiske udvikling.

Så hvad sker der, hvis du mener at det at vaske op er i din teenageres "bedste interesse," men at teenageren er uenig? Hvad nu hvis hun klager til em regeringsembedsmand over at hun ikke var med inde over i beslutningsprocessen?

Ført ud i sin logiske konsekvens da betyder det at din teenager kan appelere til retssystemet om, at hun ikke skal vaske op. Hvis Retten dømmer til hendes gunst, så kan du ikke tvinge din teenager til at vaske op, i givet fald vil hun blive fjernet fra din varetægt.

Det er ikke engang løgn.

De områder der er årsag til de værste konflikter er forståeligt nok emner som uddannelse og religiøs vejledning. Hvis dit barn beslutter han ikke længere ønsker at blive undervist hjemme og ønsker at være med i den lokale offentlige skole, da vil en sådan beslutning sandsynligvis blive indfriet.

Lad os nu sige, at dit barn hader skoler og tigger og beder om du underviser ham hjemme, men det har du ikke lyst til. Hvad så? Vil du blive "tvunget" til det alligevel eller risikerer du at han bliver fjernet fra din varetægt hvis du nægter? Selvfølgelig ikke. "Børnenes ønsker" ser det ud til får særlig opmærksomhed og det kun når forældrene ønsker noget andet end regeringens ønsker," siger Farris. Med andre ord, regeringen kan annullere dine beslutninger om hvad du mener er i barnets bedste interesse, selvom der ikke er bevis på noget misbrug, misrøgt eller skade.

Børn skal få en lovlig ret til at klage over alt det de ønsker. Når først oprørske teenagere opdager dette, hvor mange vil så kunne modstå muligheden i loven? Kaos vil blive normen. Vidunderligt!

Da jeg forklarede noget om CRC til vore døtre sagde min 10'årige, "Men børn ved jo ikke hvad der er bedst for dem!" Så hvis en 10'årig forstår det, hvorfor så dog ikke de venstreorienterede?

Jeg ved det kommer som en overraskelse for Hillary og Nacy, men børn er altså ikke voksne. De har ikke den mentale modenhed, erfaring og selvdisciplin som voksne bør have. Når de er 18 er de ifølge loven frie til at ødelægge deres liv, men indtil da bør forældrene have den ultimative myndighed i opdragelsen af deres børn, medmindre det kan bevises at børnene er udsat for misbrug, bliver negligeret eller på anden vis skades.

Nu følger det skrækkelige. CRC traktaten vil blive godkendt. Med skrupskøre venstresnoede og næsehorn ved magten er det uundgåeligt.

Hvad kan vi gøre?

Der er en mulighed ved navn Parental Rights Amendment. Dette er en Forfatningsmæssig amendment, der betyder det hverken er en hurtig eller let proces - men den er det eneste der kan sikre vore rettigheder. Vi har ingen tid at spilde.

I mellemtiden er min ældste datter igang med arbejdet. Der er en opvask.

Note: Her er en detaljeret juridisk analyse om CRC, fra hvilke alle citater der ikke er linket til stammer. Den er værd at læse i sin helhed.

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=89518

Andre artikler af Patrice Lewis ved klik