søndag den 14. september 2008

Politikerfabrikken

Hvordan kan det være, at universiteterne i Ivy League (Princeton, Harvard, Yale m. fl.) frembringer præsidenter og politikere som på samlebånd?

POLITIKERFABRIKKEN

Burt Prelutsky

Efeu er virkelig en smuk plante, men det er ikke anbefalelsesværdigt at gå igennem en bevoksning. Her i det sydlige Californien er det almindeligt kendt, at de fleste af vore gnavere, skadedyr, holder til i beplantningerne. Dersom byldepest brød ud i Los Angeles ville man uden tvivl kunne finde oprindelsen lurende i krattet.

Det der gør, at jeg dvæler lidt ved efeu (ivy) er min erkendelse af, at det meste af det jeg ikke bryder mig om ved amerikansk politik - nemlig amerikanske politikere - kan spores tilbage til Ivy League universiteterne. Det kan simpelt hen ikke være en tilfældighed at fire ud af fem universiteter bliver ved at at spytte præsidentkandidater, og deres ægtefæller, ud med en regelmæssighed som Notre Dame gjorde det med All American fodboldspillere.

Ydermere viser det sig, at det ikke er noget der pludseligt er opstået, eller blot er begrænset til det ene parti. William Howard Taft, undskyld han nævnes, gik på Yale. Theodore Roosevelt gik på Harvard, og det gjorde hans længere ude fætter Franklin Roosevelt også. Woodrow Wilson, undskyld endnu engang, gik på både Yale og Harvard. Bill Clinton, Hillary Rodham Clinton og John Kerry gik alle på Yale. Al Gore og Michael Dukakis gik på Harvard. Ted Kennedy gik på Harvard, endda to gange. Den første gang blev han smidt ud på grund af snyderi med eksamen i spansk.

Barack Obama gik på Columbia og hans hustru Michelle gik på Princeton. Med et så skrækkeligt fodboldhold kan det ikke undre, at hun aldrig har været stolt over, at være amerikaner.

Når man tager i betragtning hvilke politikere disse læreanstalter har sluppet løs på os, da burde de kaldes Giftig (efeu)Ivy League.

Det er i hvertfald grund nok til at jeg undrer mig over, hvorfor jeg godt kunne lide Harry Truman, han var nemlig den eneste præsident siden 1896 som ikke havde en universitetsuddannelse. Ronald Reagan havde en, men den var fra Eureka College, som højst sandsynligt ikke engang havde efeu voksende på murene.

Det er værd at bemærke, at skønt Harvard har eksisteret siden 1636, Yale siden 1701 og Princeton siden 1746, da har ingen af dem haft hverken Washington, Jefferson eller Lincoln som elever. George Washington var oplært og uddannet i hjemmet. Thomas Jefferson fik undervisning af William og Mary og gennemførte sit studium på to år. Abraham Lincoln var ligeledes oplært hjemme, men han var tillige lærer og student, en ægte autodidakt som læste Bibelen, Shakespeare og sine jurabøger i skæret fra stearinlys.

Dwight Eisenhower var fra West Point og John McCain fra Naval Academy. Så det kan ikke være nogen overraskelse, at Ike var i stand til at føre krig mod de barbariske nazister og at McCain var i stand til at modstå Viet Cong sadismen i fem lange år. Forresten, når man tænker over det, det er længere end Barack Obama har brugt på at indsamle ledelseserfaring ved at lytte til typer som Ted Kennedy og Robert Byrd der fører sig selvbevidst frem i Senatet.

Den eneste grund der forhindrer mig i at give min helhjertede støtte til de militære uddannelser er, at en af vore tidligere præsidenter også blev uddannet fra Naval Academy: Jimmy Carter.

http://pajamasmedia.com/blog/poison-ivy-league/

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold fast, hvor han er skarp denne Prelutsky! Humor med dybt bid.

Anonym sagde ...

Ja, både humoristisk men han har så sandelig ret. Det hovmod der ofte udspringer af 'åndseliten' korrumperer demokratiet og gør statsadministrationen overdrevent kompliceret og bureaukratisk, da alle disse 'intellektuelle' jo skal have brød, og helst med smør, på bordet. Dem der betaler for al opfindsomheden med masser af nye regler og direktiver og konstruerede 'problemer' der skal løses og de dermed følgende indskrænkelser i den personlige frihed er 'lægfolket, der blot forsøger at få en hverdag til at hænge sammen.

Related Posts with Thumbnails