tirsdag den 22. august 2017

Forsvar for Forfatningen var baggrunden for Civil War

Forsvar for Forfatningen -  baggrunden for Civil War

Ben Stein

Her følger så nogle tanker og ord vedrørende diskussionen om Confederate statuer i forskellige stater.
1. Jeg spekulerer over, hvor mange at de protesterende mod statuerne i Charlottesville der egentlig har nogen som helst viden om eller ide om hvem Robert E. Lee var. Han var en stor helt i krigen Mexico-Amerika. Han kæmpede for the Confederacy mod the Union, men på det tidspunkt han gjorde det var det ikke ulovligt. Slaveriet var - selvomd et var 100% ondt - helt og aldeles beskyttet ved lov i 1861. Da Lee gik i færd med arbejde for at forsvare sin fødestat Virginia, brød han ingen, ingen lov.
Faktisk er det sådan, at på intet tidspunkt besluttede Højesteret at Secession (at man ville løsrive sig) var mod forfatningen. Det er snarere det modsatte for da Højestret tog skridt til at erklære secession lovligt truede præsident Lincoln, direkte mod ethvert lovpricinip, med at arrestere og fængsle Roger Taney, Højesterets øverste dommer. Lincoln havde allerede benyttet forbundstropper til at arrestere det meste af Maryland lovgivende forsamling for at hindre at Maryland trak sig ud af unionen. Igen var dette en soleklar krænkelse af the Constitution. Og da en domstol gav ordre til at lovgiverne skulle løslades under habeas corpus, da ignorerede Lincoln ganske enkelt ordren.
Da the Army of Northern Virginia overgav sig ved Appomattox Court House i foråret 1865, foreslog nogle officerer at Lees hærs skulle begive sig ud i en guerillakampagne mod the Union. Lee nedlagte klokkeklart veto mod den ide ved at sige der var udgydt nok blod og det var på tide at hele de sår krigen havde medført.
Billedresultat for appomattox court house
Jeg spekulerer på hvor mange af de moddemonstrerende der kastede beholdere med urin og flasker og kæppe mod de protesterende der faktisk  havde lov til at demonstrere, der vidste noget som helst til Lee (Fredsmageren) og til Lincoln, (Lovbryderen). Jeg spekulerer over hvor mange amerikanere i enhver alder der kender til at det helt store flertal af Southerners ikke ejede slaver og at de satte deres liv på spil ikke for at beskytte slaveriet, men mod en invasion af Northerners der ved datidens lovgivning helt sikkert ikke have nogen ret til at være i North Carolina eller i Virginias fuldt bevæbnet.
2. Jeg betragtede med forbløffelse hvordan en statue af en Confederate soldat blev ødelagt i Durham. Ingen politibetjent gjorde noget ved ødelæggelsen af offentlig ejendom, Ingen røst af noget regeringsorgan hørtes mod at statuen blev fjernet. Det var blot en pøbel at “studerende” og med det fuldstændige fravær at politi. Dette var pøbelvælde. Det rene, skære pøbelvælde og virkelig rædselsvækkende.
Hvorfor har vi dog et politi, hvis det er således loven beskyttes?
3. Jeg kan se at medierne nærmest er gået bersærk i vrede over at præsident Trump siger der var lovbrydere på begge sider i Charliottesville. Men Mr. Trump har jo helt klart ret. Pro-statue deltagerne så besynderlige ud, men de havde dog tilladelse og de havde First Amendment. De som angreb dem med køller var de som satte det hele i gang.
Jovist, naturligvis hader jeg enhver der har den mindste sympati for Nazismen. Den uhyrlige ondskab hos de dæmoner er svær at finde andre steder. Men de har ret til at ytre sig når de blot ikke opildner til vold og når de ikke begår vold. Ellers er the Constitution ikke det papir værd den er skrevet på.
At Trump påpeger at samtidig med at KKK og Nazisterne er kvalmefremkaldende så har de ytringsrettigheder er ikke kun korrekt, men tappert af ham.
At gå i kødet på MSM og sige at the Constitution står over medierne gør ham til en helt.
Den samme dag denne historie dukkede op modtog jeg et USPS brev hvori der stod - barnligt formuleret på et stykke iturevet papir - “Ben Stein–Økonom, Advokat, Skuespiller, - først og fremmest en Forbandet Jøde.”
Jeg vil da langt hellere modtaget et sådant skriv hver time på dagen frem for at miste en tøddel af First Amendment. Jeg værdsætter at Trump der gennemhegles hver dag af en hadfyldt presse, dog stadig forsvarer ytringsfriheden. Hans vedholdenhed er eksemplarisk.
Som Mr. Trump sagde - dagen i Charlottesville var pinlig, smertelig. Men for de som stod frem for ytringsfrihed var det en god dag.
Med hensyn til morderen i bilen - så vil der komme en dommens dag.
Mere følger, men lige nu er det godt at Donald Trump har valgt den noget hårdere tilgang, og jeg formoder en mere barsk og modig tilgang i en nye medie ‘civil war.’ Hvis side er på du - the Constitution eller MSM? Ja, hvilken side stiller ud dig på?


søndag den 20. august 2017

Hvorfor dog fjerne statuer af historisk betynding?

Hvorfor dog fjerne statuer?





En fornufttænkende person der ser på den status sorte har i USA ville lægge mærke til de markante stridigheder der har været siden the Civil Rights Movement, begyndende med integrationen i  the Armed Forces ved præsident Truman.  


Vi har love der forbyder diskrimination på arbejdspladsen, boligområdet, uddannelserne og på andre områder. Vi har love og sager for domstolene der giver sorte forrettigheder. At blive kaldt “racist” i dag er den ultimative synd og anklage - især for politikere.


Men trods det arbejdsløshedstallet hos sorte er højt, så er det helt fremherskende problem ikke jobs til sorte eller sikkerhed i byer som Chicago, men om hvorvidt vi burde fjerne statuer af Confederate soldater fra offentlige steder. Jeg bor i en by i det nordlige hvor der ingen Confederate statuer findes, så jeg har sådan set aldrig givet det megen eftertanke.


Hvis jeg var sort og så en statue af en Confederate soldat ville jeg da stille spørgsmål ved om jeg skulle ære en soldat der kæmpede for de stater der gjorde oprør mod the Union i spørgsmålet om slaveriet. Men jeg ville dog være langt mere optaget over at bo i et sikkert område, have et godt job eller virksomhed så jeg kunne forsørge min familie. bekymret


Svaret er at vi ærer soldater og krigere for deres tapperhed, ikke for deres politiske holdninger. Soldaterne udformede ikke den politik der tillod slaveriet. Det var politikerne der tillod at slaveriet eksisterede indtil Civil War og vedtagelse af 13. Amendment.
Billedresultat for removal of statues civil war
Og de fleste politikere der tillod slaveriets ondskab var medlemmer af Det Demokratiske Parti. Demokraterne beherskede Sydstaterne der holdt fast ved slaveriet og styrede Sydstaterne efter Civil War og tillod segregation og diskrimination mod sorte.


Det Republikanske Parti blev oprettet i 1856 som et anti-slaveri parti som valgte Lincoln i 1860, der gjorde at sydens stater traks sig ud. 13. og 14. Amendments blev vedtaget af en Republikansk Kongres.


Man skulle mene at vreden ikke ville være mod Confederate soldaterne, de flesre var fattige og ejede ikke slaver, men snarere mod politikerne. Hvad gavner det at fjerne statuer af soldater? Mange a officererne hos the Confederate kæmpede også i Krigen Mod Mexico.  


Som præsident Trump spurgte, hvad bliver det næste efter at statuer af Robert E. Lee fjernes? Hvis statuer af soldater krænker da må den logiske tænkning da kræve at statuer af politiske ledere krænker endnu mere. Således skulle stater af Washington, Jefferson, Madison, Monroe, og alle andre slaveejende politiske ledere fjernes. Vi ville kun have statuer af John Adams og Alexander Hamilton. Derpå skulle vi fjerne statuer af politiske ledere der ikke afsluttede slaveriet og segregationen.


Logikken ville også diktere at Det Demokratiske Parti anerkender deres rolle i slaveriet. KKK var del af Demokraterne. Senator Robert Byrd var KKK medlem. Højesteretsdommer Hugo Black, udnævnt af FDR var medlem af KKK.


Lederne af Det Demokratiske Pati har langt større skyld for slaveriet end de almindelige soldater. De Demokratiske politikere benyttede Confederate soldaterne for at fremme deres sag, og nu benytter Demokraterne statuerne af Conederate soldater til at fremme deres dagsorden.   


Dette er endnu et eksempel på Demokraternes hykleri med at skifte fokus til soldaterne og ikke på de Demokratiske politikere der var ansvarlige for slaveriet og Civil War.   


Det virkelige spørgsmål er, som præsident Trump nævnte, hvordan hjælper fjernelsen af statuer sakffer de sorte jobs? Hvordan hjælper det de sorte i elendigt ledede byer som Chicago, Baltimore, New Orleans, St. Louis, Cleveland etc, alle ledet a Demokrater i årevis, og alle med høj kriminalitet til at leve et liv i sikkerhed?


Demokraterne ønsker ikke at debattere disse udfordringer på grund af deres medvirken og ansvar for nutidens fattige, og dårligt ledede byer.


De foretrækker den nemme løsning - at fjerne statuer.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/why_remove_statues_of_confederate_soldiers.html#ixzz4q5gTKZ7l

lørdag den 19. august 2017

Når man redigerer i historien går det helt galt

Når der slettes i historien går det helt galt



Mit gæt er at de fleste mennesker der river monumenter ned er så optændt af vrede, at de ikke har tænkt nok over hvad det er de lige præcis har gang i.

For hvordan, og hvorfor skulle nogen dog fjerne en statue der ærer Confederate soldater, som det netop lige er sket i Durham, North Carolina?  

Vi kan være uenige om krigen, men kan vi da ikke ære de mænd der blev indkaldt eller meldte sig frivilligt for at kæmpe? Er det ikke det The Vietnam Memorial handler om?    

Når vi nu berører emnet at fjerne ting fra historien så har cubanerne en masse erfaring at øse af. Hele historien om Castros Cuba har været en konstant opremsning om fjernelsen af navne, fotos og endog monumenter.  
   
Lad mig fortælle beretningen  om Carlos Franqui, der døde i 2010:  
Carlos Franqui, der døde som 88 årig var en cubansk forfatter, journalist og digter der spillede en vigtig rolle i de første af af Cubas revolution.
Som nær ven af Fidel Castro, stod han i spidsen for revolutionens radiostation Radio Rebelde, under guerillakrigen i 1950’erne og var redaktør for Revolución, den ikonoklastiske udbredte avis der opremsende begivenheder og argumenter i de tidlige år med Castros Cuba.
Ikke tilfreds med det nære forhold som Castro skabte med det lokale kommunisparti og derpå med Sovjetunionen tog Franqui imod en diplomatstilling i Italien i 1963, og brød definitivt med revolutionen i 1968 da Castro støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet.
I it permanente eksil skrev had adskillige levende beretninger om sine erfarringer i revolutionen.
I løbet af 1960’erne havde Fidel Castro og Carlos Franqui mange diskussioner. Det endte med at regimet krævede total loyalitet fra skribenter og journalister:   
Castro skulle snart efter udforme Oprørs Loven og kom med sin berømte udtalelse i juni 1961 om kunstneres og skribenters rettigheder: “I Revolutionen alt, uden for Revolutionen intet.”
Kulturformidlere kunne ytre sig frit for sig selv, men kun under de konditioner der blev bestemt.   

Franqui kunne ikke klare det længere. Han trak sig længere og længere væk fra Castro da Fidel støttede Sovjets invasion af Tjekkoslovakiet for at bevare sin årlige finansielle støtte fra Sovjet. Det lykkedes Franqui at slippe ud og i hans sidste år var han en fjende af regimet.

Og så blev Franqui helt slettet fra Cubas historie sammen med fotos af ham. Hans ansigt blev sløret i forskellig fotos hvor Castro var med på som vi kan se af ovenstående eksempel. Så er han der - så er han der ikke.

Hans rolle i revolutionen blev fjernet, visket ud, og så var der ikke mere nogen Carlos Franqui for regimet.

Det er hvad der sker når man redigerer, sletter i historien. Man benægter fremtidige generationer at kende hele sandheden.

P.S. You can listen to my show (Canto Talk) and follow me on Twitter.


http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/a_story_about_deleting_history.html#ixzz4pzhbfhT3

torsdag den 17. august 2017

Gæt hvem der bygger en grænsemur

Gæt hvem der bygger en mur lige nu!



Det kan se ud til at verden er ved at lære noget af premierminister Benjamin Nethanyahu i Israel og af præsident Donald Trump.

Under Netanyahu, har  Israel bygget kilometervis at sikkerhedsbarrierer som adskillelse af det terrorist dominerede Gaza hvilket  i den grad har reduceret terroristinfiltrationen fra det Hamas kontrollerede område der officielt styres af Den Palæstinensiske Selvstyreenhed. Naturligvis har et af hovedtemaerne ved Trumps succesrige kandidatur været hans løfte om at bygge en lang mur langs grænsen til Mexico for at forhindre ulovlig indvandring og narkosmugleri til vort land.

Fortalere for hhv. barrieren i Israel og Trumps mur er blevet fordømt som racister og hyklere blot fordi de ønsker at beskytte deres medborgere, ofte af de samme mennesker der har dobbeltlåse på deres hoveddøre, har sofistikerede alarmsystemer, ja endog mure rundt om deres ejendom. (ja, tidligere præsident Barack Obama  det er dig jeg mener.  Og også¨dig "no barriers, no walls" siager Katy Perry.)

Nu meddeler Tyrkiet at man  er ved at  bygge en mur langs grænsen til Iran for at hindre kurdiske separatister i at komme ind i landet. Kurderne en religiøs og etnisk minoritet i Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien ønsker deres egen stat, men de samme lande der går ind for en up palæstinensisk stat vil ikke tillade et Kurdistan.

For to år siden byggede Tyrkiet en barriere langs grænsen til Syrien for at hindre ISIS terroristers adgang til Tyrkiet.
Part of a wall under construction is seen along the border with Syria in the town of Reyhanli, in Hatay province, Turkey, Friday, Aug. 21, 2015.  AP, via Haaretz.
ANKARA, Tyrkiet – Tyrkiet har påbegyndt bygningen af en “sikkerheds mur” langs en del af grænsen til Iran nævnte regionale embedsmænd tirsdag - det gør man for at stoppe kurdiske separatister.
Billeder viser enorme betonblokke der flyttes på plads og billederne er udgivet på guvernørens website for Agri Provinsen.
De tyrkiske myndigheder meddelte at bygningen af en 144 kilometer lang barriere fandt sted i maj måned som et middel til at blokere for grænseoverskridelser af medlemmer af det forbudte PKK (Kurdistans arbejderparti). Den samlede grænse mellem Tyrkiet -Iran er cirka 500 kilometer.. ...
For at sikre bedre sikkerhed ved grænsen til Syrien begyndte Tyrkiet at bygge en lignende mur for to år siden for at hindre at Islamisk Stat gruppens krigere lettere kan bevæge sig mellem de to lande og for at slå ned på ulovlige grænseoverskridelser......
Han tilføjede at yderligere grænsesikkerheds oranstaltninger ville komme i stand når muren er blevet helt færdig.
Så mangler vi blot kommentarer fra alle de der plaprer løs om åbne grænser.

tirsdag den 15. august 2017

Stadig færre amerikanere får fødevaremærkehjælp - klarer sig selv

Færre amerikanere får nu fødevaremærker

Flere end 1,1 million amerikanere er nu ikke med på fødevaremærkelisterne siden præsident Trump blev indsat januar 2017 ifølge de nyeste statistikker fra U.S. Department of Agriculture.
Deltagerantallet i the Supplemental Nutrition Assistance Program (SNAP) (fødevaremærkeprogrammet) faldt til  41,496,255 i maj 2017, ifølge de nyeste data der er tilgængelige fra USDA, fra 42,691,363 i januar 2017 da Trump trådte til.
Når man ser på data faldt listens størrelse i de første måneder af Trumps præsidentskab med 2,79%.
Deltagelse i fødevaremærkeordningen er i gennemsnit faldet til sit laveste siden 2010, og de nyeste tal viser at tendensen fortsætter.
Food stamps
Trump foreslog  nedskæringer i SNAP i sit budget for 2018 og gik ind for at staterne bidrager med op til 20% af forbundrregeringens bidrag til fødevaremærkeprogrammet og skærper kravene for  voksne, uden handicaps, der modtager mærkerne.
Trump’s slåen ned på ulovlig immigration har også foranlediget at mange immigranter, både lovlige som ulovlige annullerer deres fødevaremærker i bekymringer over at de måske bliver nægtet borgerskab eller udvisning.
Forbunds lovgivere arbejder også på lovgivning der vil søge at udvide kravene for at kunne få fødevaremærker og indføre tidsbegrænsninger på hvor længe de som er med i programmet kan modtage ydelserne.
På statsniveau faldt tallet på de som er med i ordningen ganske betragteligt på steder som  Georgia og Alabama da der blev indført krav om arbejde for ikke handicappede voksne før uddeling af fødevaremærker.

søndag den 13. august 2017

Optimismen hos mindre virksomheder højeste i 10 år - USA

Gallup: Optimismen hos mindre virksomheder højeste i 10 år

En ny Gallop undersøgelse af optimismen hos mindre virksomhedsejere om deres nuværende situation viser en tillid og optimisme man ikke har set de sidste 10 år.
En anden undersøgelse afslører også en forbløffende øgning i jobskabelsesindexet fra andet til tredje kvartal. Index var +35 i juli måned - aldrig været så højt.
Virksomhedsejere blev spurgt til deres nuværende situation og hvordan de følte fremtiden for deres forretninger så ud. Selvom virksomhedsejerne historisk set er mere optimistiske om fremtiden i forhold til deres nuværende situation så viser resultatet af undersøgelsen en temmelig stor vækst i optimismen og hvordan man ser på den nuværende situation.
"Den overordnede øgning i indeks i dette kvartal er hovedsageligt resultatet af en øgning i tallene lige nu nu fremfor forventninger om fremtiden,” nævner Gallup. Tallene lige nu er steget +35 i andet kvartal til +45 i tredje kvartal.”
21% af de små virksomheder sagde de har øget antallet af ansatte der nu er et procentpoint under den højeste procent som man oplevede i 2007, nemlig 22. Blot 10% af virksomhedsejerne sagde at antallet af jobs er faldet i det sidste år, hvilket er det laveste niveau siden 2006.
En anden undersøgelse fra Gallup finder at jobskabelsen rammer en alle tiders rekord i juli måned. Gallup finder frem til dette ved at undersøge om arbejdsgivere ansætter, udvider deres arbejdsstyrke eller afskediger. Næsten halvdelen af de adspurgte arbejdsgiverne, 47% sagde deres virksomhed ansatte nye i juli måned mens blot 10% sagde de skar ned på arbejdspladser.
"Gallup's job skabelsesindeks har ligget ved eller nær ved det højeste i løbet af de sidste fem måneder, siden Gallup indledte målinger i 2008” fastslår undersøgelsen. “Dette  kommer samtidig med at arbejdsløshedstallet i juni måned i USA - den sidste måned hvor der er data fra regeringen - forbliver lav.”
Vikrsomhedsejerne sagde deres største udfordring var regeringers politikker såsom skatter og reguleringer.
Deregulerings klimaet i Washington og løftet om lavere skatter har åbenbart ringe effekt på disse tal ifølge Gallup. De er nemlig stadig de største bekymringer hos de små virksomheder og de tal er ikke faldet mærkbart.
Jeg mener at den vigtigste lære ud af disse tal er, at almindelige amerikanere ignorerer den ‘støj’ der kommer fra Washington og fortsætter deres dagligdag. Demokraterne kan håbe de skaber frygt for Trump blandt vælgerne, men disse undersøgelser viser ingen tegn på frygt, ingen angst, kun optimisme over hvordan det går nu.
Juli måneds jobtal viser en blomstrende økonomi med flere end 200000 nye jobs hvor man ‘kun’ forventede 180000.
Hvis der er et psykologisk aspekt ved en spirende økonomi - tillid hos virksomhederne og vækst i antallet af jobs kunne det indikere at den nære fremtid i sandhed ser lys ud.

fredag den 11. august 2017

Nordkorea og kampen mod Trump i USA

Nordkorea og kampen mod Trump




North Korea har truet med at angribe Guam, hvilket er et angreb mod USA. De fleste er med på at Nord Korea har kernevåbenkapaciteten til at udføre angrebet og at landets leder er skør og uforudsigelig.


Efter i årevis intet at have gjort for at stoppe Nord Korea synes vi nu at være på vej mod en konfrontation. Bill Clinton gav Nord Korea fire milliarder dollars i "energi hjælp" i 1994,  idet han håbede Nord Korea ville indstille sit kernevåbenprogram. Clinton sagde det var en fortræffelig aftale for USA.


Obama fulgte Clintons eksempel og øgede pengesummen til 150 milliarder dollars, denne gang til Iran med samme begrundelse - at Iran ville “forsinke” sit kernevåbenprogram. Vi vil stå over for samme problem med Iran som vi nu har med Nord Korea - takket være Clinton og Obama.


Når man tager Clintons og Obamas politik i betragtning kan det ikke undre at hverken Nord Korea eller Iran tager os alvorligt når vi beder dem om at standse deres kernevåbenprogrammer. Måske er Kim Jong-un slet ikke så tosset. Han har foretaget en rationel beslutning baseret på Clinton og Obamas politik og tror at Trump vil følge  sine forgængeres forsoningspolitik.


I 1962 da JFK kæmpede med missilkrisen på Cuba, var Kongressen og landet forenede i støtten til JFK.


Eter 11. september 2001, stod Demokraterne forenet med Republikanerne i adskillige uger. Men dagens nationale Demokratiske ledere og nogle Republikanere ser denne situtation som blot endnu en mulighed for at angribe Trump. De Demokratiske senatorer Dianne Feinstein, Chcuk Schumer og den såkaldte Republikaner John McCain angreb Trump, fordi Trump udtalte:
Nord Korea må hellere lade være med at udstede flere trusler mod United States. De vil blive mødt med bål og brand som verden aldrig har set førhen...De vil blive mødt med bål, brand og åbenlys magt af en slags som verden aldrig har set mage.
Billedresultat for kim jong un crazy
En fornufttænkende amerikaner ville mene at Demokraterne og McCain ville angribe Kim for at true med at angribe Guam og derfor støtte vor præsident. Men Demokraterne og McCain ser Trump som fjenden og ikke Kim.


For eksempel sagde Feinstein., "Præsident Trump hjælper ikke på situationen med hans bombastiske kommentarer.”


Schumer sagde, "Vi er nødt til at være faste og ligefremme over for Nord Korea, men tåbelig retorik er ikke en strategi der holder Amerika i sikkerhed.”


McCain, der ikke vil stå tilbage for Demokraterne, sagde:
De store ledere jeg har oplevet truer ikke medmindre de er klar til at handle og jeg er ikke sikker på præsident Trump er klar til at handle.
Det er ikke frygteligt hvad han sagde. Det er klassisk Trump ved at han overdriver tingene.
Schumer og Feinstein fortæller Nord Korea at Trump er uansvarlig. Mc Cain fortæller Nord Korea at Trump ikke er klar til at handle, at han ikke er en stor leder, og man ikke bør tro på ham. I det mindste kan Schumer og Feinstien måske skræmme Nord Korea ved at sige Trump er uansvarlig således at nordkoreanerne tror vi vil fjerne ham. Men McCain fortæller dem at Trump ikke er klar til at handle så glem blot hvad han siger.


Vort Republikanske “lederskab” som McConnell og Ryan er forblevet tavse.


Præsident Trump forsøger at gøre op med det kaos som var en følge af Obamas og Clintons politik overfor Nord Korea. Trump med FN ambassadør Haley var i stand til at få Rusland og Kina sammen med Sikkerhedsrådet til at indføre sanktioner mod Nord Korea.


Men Demokraternes ledelse, med en bedragerisk McCain og en tavs Republikansk ledelse gør deres bedste for at sabotere vor præsident mens han kæmper med Clinton-Obama rodet i forsøget på at beskytte vort land. De er mere optaget at den ikke eksisterende russiske “valgforbindelse” end med den ægte trussel fra Nord Korea.


Hvis de ikke vil støtte Trump så vær dog i det mindste tavse og kritiser ikke Trump af hensyn til vort lands sikkerhed.


Det kan se ud til at den sikkerhed ikke bekymrer dem - kun at udnytte situationen til gavn for deres politiske målsætning om at ødelægge Trump.

http://www.americanthinker.com/blog/2017/08/time_to_unite_against_north_korea_not_mccain_schumer_feinstein.html#ixzz4pKkJlpOc
Related Posts with Thumbnails